Rob Zombie udgiver efter 12 år en toer, som ligger fuldstændig i forlængelse af forgængeren.

Kataklysm fik varmet godt og grundigt op under The Rock, så klippekælderen efterfølgende kunne koges ind til 100 % ægte, metal-fond.

Bobby Blitz' begejstring for Overkills 'Ironbound' har åbenbart smittet af på skribent Villumsen, der virker overvældet.

Annotations of an Autopsy formår at putte egen europæisk identitet i sange, som virker meget inspireret af US-death metal men alligevel savner lidt variation.

Thrashpionererne Exodus har udgivet en ganske omfattende og god dobbeltDVD med en Wacken-koncert og en dokumentar om bandets lange historie.

Dommin spås en stor fremtid af pladeselskabet, og NRGmagazine.dk’s anmelder er faktisk også ganske tilbøjelig til at være helt enig.

Panteraklonet Throwdown er ved gud ikke originalt, men ret veludført alligevel.

Pirater er tilsyneladende fremragende at synge om men langt sværere at skrive passende musik til.

I anledning af en tour, der også bringer Kataklysm til Danmark, kommer seneste album, fra deres hånd, nu i endnu en speciel edition.

Chester Bennington fra Linkin Park har et sideprojekt der er ude med en plade, som er mere poppet end Linkin Park.

Forrige mandag gæstede In Flames i selskab med Killswitch Engage og tre andre bands Sydsveriges fornemste lydmekka.

Enten er det en genudgivelse med lidt ekstra godter eller også en single spækket med ekstramateriale fra bagkataloget fra Sonic Syndicate.

Skal man gå holde flere muligheder åbne på samme tid, skal man helst gøre det hele helhjertet, og her fejler The Used på det groveste.

På græskledet tur tilbage til fortiden.

Atreyus seneste er ok, men fænger ikke for alvor.

Bakteria redder sig en vaskeægte bundkarakter for et album med tekster, som bandet selv finder splatterklamme og groteske, selvom de blot er debile og umådeligt dårligt skrevne.

Pitbull Terrorist fra Finland og omegn spiller med musklerne i en lille halv time, og selvom det er udmærket, er repeat-knappen ikke det første, der overvejes, når den sidste bid grind er rundet ud.

Ligesom amerikanerne i Nile synger ”there’s no god but God” med reference til Islam, så er der også kun et Nile – og det er stadig et mægtigt Nile.

Hollandske Epica hylder mødet mellem symfoni og ondskab, og selvom der vises gode takter, kan det gøres meget bedre.

Det er et gennemført gedetema, som Milking the Goatmachine, har valgt sig.