Sved, kæberaslere og tætpakket sal. Alt det man turde håbe på, og mere til. Terror satte ild til Fredericia.
'Dead End' er ingen blindgyde, men Night Fevers formidable bejlen mod hardcorens og metallens absolutte superliga.
Kan man lyde en del som det ret generiske band The Strokes og alligevel lave dybt original musik?
Der var tungt i Lille Vega lørdag aften, hvor LLNN tog Burst og Offermose under armen og gav første danske venuekoncert, siden Victor Kaas overtog posten som frontmand i bandet.
ENDen er atter nær, og igen er det en sublimt smertefuld affære med ekstremt præcist doserede soniske angreb på sanserne.
To John Cxnnor-koncerter i streg – to anmeldere – to forskellige oplevelser. Det kalder på en samtale. Så den tog vi, og så allierede vi os også med ingen ringere end lydguruen Peter Albrechtsen.
Det er kun en uges tid siden, vi sidst så SYL, men denne gang var de hovednavn og det klædte dem.
Hvis man ikke var der i går, så gik man glip af noget. Noget, som de, der var der, vil tale længe om. Og så er det jo ret heldigt, at der stadig er lidt billetter tilbage til koncerten i aften.
Mens SYL var eksperimenterende på den seje måde, anede Dagger Threat ikke, hvad de ville. Det gjorde aftenens hovednavn, Rot Away til gengæld, og de fik det, de kom for: Kærlighed og slåskamp.
Når vreden har lagt sig, er der kun fortvivlelsen tilbage. Det er grundfortællingen på KEN Modes nye album.
Biohazard beviste på Brutal Assault, at broderskabet og bøllecoren lever i bedste velgående efter 30 års kamp på den forkerte side af sporene.
Mite losser os i fjæset på deres debut. Det er overraskende aggressivt. Og rart.
Deaf Club brugte Gloria til det, scenen er bedst til: Cirkelspark og rå punk. Desværre fik de ikke så meget tid, som vi kunne have ønsket os.
Fredag på Roskilde Festival var hyggelig og rar. Heldigvis havde Code Orange ingen intentioner om at bibeholde den stemning.
Soul Glo levede mere end op til hypen og havde succes med at omdanne Gloria til det vanvid, der definerer bandets musik.
Roskilde fik spark i ansigtet og Eyes beviste endnu en gang, hvor overlegent godt et live-band kvintetten er.
Et af Danmarks bedste hardcore bands leverede en forrygende indsats, men vokalen druknede i et uheldigt lydmiks.
20 minutter blev til 30 seje minutter, da der var australsk smadderkasse på menuen fra det unge band Speed.
Vi skulle lamentere, men endte i stedet med en flad emotionel og lydmæssig oplevelse til Touche Amore.
Alder betyder ikke alverden, hvis man gerne vil det. Igennem 60 minutter var hardcore-legenderne i Sick of it All en stor energibombe.