Converge leverede lørdag aften et behageligt godt liveshow for de fremmødte i Avalon-teltet. Ingen overraskelser, ingen slinger. God, gedigen salemistisk hardcore punk.
Showet på Gloria-scenen var ligeså mørkt som omgivelserne. Dystert, dunkelt og tungt; Cult Leader fjernede alt lys og gav på mest okkulte vis en uforglemmelig koncert.
Ingen plads til skrøbelig maskulinitet: Petrol Girls gjorde opmærksom på, at punk kan noget helt særligt som protestmedie.
Det var et velspillende La Dispute, der samlede folk af mange genrer i ly for regnen.
Amerikanske The Armed kom, spillede og smadrede Pavilion i et vanvittigt hardcore-show med blod i ansigtet, stolekast, skrigende, duellerende vokalister og en stor mand forklædt som en skov, der gav krammere til alle og enhver.
Terror havde publikum i deres hule hånd fra start til slut, da de holdt en rendyrket og dedikeret hardcore-fest med groovy riffs, breakdowns, fællessang og moshpit, så solen dansede på himlen.
Svenske Refused gav Hades-scenen et tiltrængt skud sofistikeret hardcore – og festivalen en feministisk opsang.
Det episke hardcore-monster The Psyke Project blev tæsket til live fra sit hvile og åd, flåede og rev alle rundt i en timelang og euforiserende psykose.
Martyrdöd viser igen på imponerende vis, hvor meget melodi der kan klemmes ind på en udgivelse uden at miste energien og den imponerende vildskab.
Fornuftens stemme prædiker videre for koret, mens despoter, moguler og religiøse ledere grumt gnækkende fortsætter deres sejrsmarch. Man kan med en vis ret spørge sig selv, om Bad Religion stadigvæk har deres berettigelse. Også selvom det lyder kønt.
Nyt Livs debut er en plade til tiden. Med muskuløs hardcore og social indignation peger den flere veje: Mod det brede, folkelige gennembrud, hvor de kan varetage rollen som et hårdtslående Magtens Korridorer, eller mod de dybere spadestik næste gang.
Den canadiske kvartet fejler sjældent. Selvom det indledningsvis lugtede som en af få svipsere, fandt Liam Cormier og resten af ensemblet rytmen og den gode lyd, inden det gik helt galt.
Devilution besøgte for første gang det århusianske spillested Ungdomskulturhuset, hvor en trio af genreblandende hardcore-ekvilibrister bød op til dans.
Billy Graziadei er blevet midaldrende og har fået trang til at genfinde ånden fra Biohazard. Det slipper han ikke fra med æren i behold.
Tempoet er blevet skruet op, og black metallen forsvoret, men rødderne i Hexis fornægter sig ikke på Eyes’ debutudgivelse. Det er altsammen en anbefaling, skulle man være i tvivl.
Nyt Liv havde fået den utaknemmelige tjans at agere vækkeur på festivalens tredjedag. Det blev en morgenvækning med en serie musikalske hardcorelussinger uden mulighed for at trykke på snooze-knappen.
Der er ikke meget at få sit udråbstegn på over på NYHC-veteranernes 12. plade, selvom der er dansk bidrag. Men de kalkulerede fællessange opvejes af solid standardvare.
Nej, dit band arbejder ikke lige så hårdt for det som Hexis. Vi fangede dem i Odense en tredjedel inde i deres tre måneder lange tour gennem tre kontinenter.
Terror vil smadre dig og tvære alle andre ud, og hvor er det dog betryggende, at de fortsætter med at have det sådan.
Pludselig er Tragedy tilbage og lyder, som om de aldrig har været væk – og som Neurosis kunne have gjort i en anden, muligvis bedre verden.