Med et dødsenstungt overskud lukkede With The Dead torsdagen på Copenhell, hvor de gav festivalens førstedag et skud tiltrængt musikalsk had.
Bortset fra at jage nogle sølle stakler væk, gjorde en massiv regn kun noget godt for King Diamond, da klassikeralbummet 'Abigail' skulle opføres.
Scorpions gav deres måske sidste koncert på dansk jord, da det tyske bands 50-årsjubilæums-turne svingede forbi Copenhell.
Alice Cooper kom forrygende fra start, men kørte den for kedeligt og sikkert hjem med et festivalsæt, hvor tiden blev spildt på solo-lir og overflødige covernumre.
Kulissen var imponerende, og på Lemmy Stage opførtes en medrivende forestilling med blandede godter fra Mercyful Fate-tiden og slutteligt hele 'Abigail'. Mesterligt!
Metal Church beviser på 11. udgivelse, at de stadig er et dygtigt band, men også hvorfor det helt store gennembrud mangler.
Efter en kortvarig pause, og Dez Fafaras mislykkede forsøg på gendannelse af Coal Chamber, er Devildriver tilbage. Trods ændringer i besætningen er der ingen nævneværdig udvikling. Til gengæld er der masser af typisk Devildriver.
Det kniber for Grand Magus på 'Sword Songs' med at overbevise om den relevans, de tidligere havde.
Metal Battle-karavanen nåede torsdag til Stengade på tourens tredje af fem indledende runder. Det blev en varieret og lang aften, før vinderen af runden endelig kunne udnævnes lidt før halv to natten til fredag.
Den amerikanske crossover-duo Cobalt har efter syv års pause udgivet en tour de force af totalmetal med ’Slow Forever’. Det er sejt af helvede til, men med en spilletid på 85 minutter er det også et album, der er tålmodighedskrævende. Og for langt.
Savage Master er en heavy metal-anakronisme. Det er lidt skægt at lytte til, men også lidt sørgeligt, at et band vælger at bruge det talent, som det et eller andet sted må besidde, på at lyde som noget, der for længst er forstummet.
Gode gamle Diamond Head overrasker heldigvis en smule positivt på bandets første album i ni år.
Det var søndag på Stengade, men det rørte ikke Night Viper og The Skull, som begge brillerede i et uforglemmeligt rifferama, der fik den store heavy metal-gud til at velsigne alle!
Lita Ford har gravet dybt i gemmerne og har fundet gamle bånd frem, som er blevet støvet af til en udgivelse 20-30 år efter, de blev indspillet. Det har heldigvis ikke været helt forgæves.
Heavy Metal High Priestess Doro har udgivet en ny ep. Den er sådan ikke helt tåbelig, men det er lige lidt nok kun at udgive en enkelt ny sang i den forbindelse.
Efter fem års pause vender Black Cobra tilbage med en plade, der er mere velpoleret og træfsikker, end den er nævefyldt.
I mere end 30 år har Voivod været med til at skubbe metalgenren ind i ingenmandsland og gør det fortsat på deres seneste ep. At de ikke længere selv formår at rykke sig alverden gør derfor egentlig ikke så meget.
Last in Line er en samling musikere, som tidligere har spillet med Dio. De kommer ikke vildt nok fra start.
Tyske Ketzer har med 'Starless' begået et album med simple, effektive riffs i et glimrende retro-orgie af heavy, død og black, men desværre minder det en hel del om et vist Copenhell-aktuelt svensk band.
Primal Fear byder på mere af det samme på bandets 11. album, ’Rulebreaker’. Det er fornøjeligt med et genhør, men ikke ligefrem overraskende.