Hvis Prong kom fra Åbyhøj, så havde man nok kaldt det Slet Det. Med debutpladen 'Start Forfra' er der dømt hævi på dansk fra Smilets By.

Killer be Killed er tilbage med ny plade, og stjernerne fra Soufly, Mastodon m.fl. spiller udmærket, men materialet er kedeligt.

Semi-ikoniske Mr. Bungle genindspiller gammelt materiale med celebre gæster. Grundidéen er i orden, men rigtig spændende bliver det aldrig.

De purunge københavnske retrothrasheres ærinde er dybt sympatisk. Det gør det så meget desto sværere at erkende, at de ikke lykkes med det på debutalbummet. Med speederen i bund banker det forbi én uden at efterlade indtryk af andet end god vilje.

Onslaught leverer deres thrash præcis lige så tidløst og tandløst, som man kunne frygte fra et band, der bare gerne vil have lov til at være med.

Fra skolegården, hvor to drenge trippede over ‘Angel of Death’, over Wacken Metal Battle og en ruslandsturné er Demolizer nået frem til debutpladen. Der bliver taget fra alle de store thrashnavne, de unge er vilde med det – men de hvide sneakers og det tekniske lir gider de ikke.

I en nørrebrobaggård er thrasherne i Terminalist ved at bygge et rumskib for at lade dette samfund bag sig. Vi besøgte dem i studiet på sjettedagen af indspilningerne af debutpladen.

Svenske thrashere smeder gammelt stål om til nyt: Vampires nye album er et af de bedste beviser på, at 1980'ernes grundingredienser stadig holder sig friske.

Hestevrinskende Bathory-hyldest, uøkonomisk sangskrivning med et sløset rifffråds og ingen referencer efter 1995: Vampire er tilbage for at redde metal fra nutiden.

Hvorfor overhovedet spille andre former for heavy, når thrash metal findes? Neo-thrash-bølgen nægter at ebbe ud, og bands som Havok og Vampire giver ingen grund til at ønske sig andet – men Warbringer er bølgens problematiske understrøm.

Hvad er den sejeste genre? Thrash! Hvem er det sejeste band? Exodus! Fotografen ser tilbage på sine 17 år med kamera i pitten. 

Fire-en-halv generationers dansk thrash ser tilbage og fremad: Artillery, DesExult, Invocator, HateSphere og Terminalist fortæller om, hvad thrash har betydet for dem. Men også om at frigøre sig fra den formel, der hurtigt blev skabt for genren.

Filmen om thrash metal er her. Hetfield, Hammett, Ulrich, King, Araya, Lombardo, Holt, Mustaine, Ellefson, Hunting og mange flere fortæller om starten på genren.

Poserdræberriff på pungriverriff og en overivrigt tonedøv sanger: Death Angels debut fra 1987 er så ren og smuk en thrashoplevelse, at man skammer sig over den rolle, historien har tildelt dem.

Thrashens historie handler om et fællesskab, der er meget større end The Big Four, mener Adam Dubin og Brian Lew. Vi har talt med de to mænd bag Bay Area-filmen ‘Murder in the Front Row’ om blodig eskapisme, ung uskyldighed, dem, der blev store, og dem, der blev tilbage.

Hvide basketstøvler og vidtåbne arme: Thrash metal var en smuk og uskyldigt åbensindet subkultur med plads til alle i pitten. Men i sidste ende ændrede den ikke for alvor så meget for særligt mange.

Troede man, at en nedre grænse var nået for, hvor kalkuleret, forceret og leflende metal kunne laves, havde man ikke regnet med Justify Rebellion. Det unge bands andet album er en klar kandidat til årets mest frastødende danske plade.

Melodierne er i overflod på briternes femte album, men energien og det tekniske overskud er bibeholdt, og samlet set er udgivelsen et fint comeback efter fem års albumtørke.

Med deres 15. album kigger Sepultura både frem og tilbage. De har hævet ambitionsniveauet til nye højder og indfrier dem delvist takket være mandsmod.

Europaturneen The Bay Strikes Again med Testament, Exodus, Death Angel  lagde fra land i torsdags. Vinderpakken havde dog vanskeligheder undervejs, men endte i en fornem finale.