Ilter lagde vejen forbi Underwerkets hyggelige kælder i Valby, og med sig havde de canadisk, fransk og aalborgensisk musik – dog ikke alt lige godt.
Det er kun en uges tid siden, vi sidst så SYL, men denne gang var de hovednavn og det klædte dem.
Både bands og publikum var veloplagte fredag aften, da Mercenary fejrede udgivelsen af deres nye plade på hjemmebanen i Aalborg.
Primordial går sig selv i bedene på nyt album, der veksler mellem absolut topklasse og mådelig mellemvare.
Mens SYL var eksperimenterende på den seje måde, anede Dagger Threat ikke, hvad de ville. Det gjorde aftenens hovednavn, Rot Away til gengæld, og de fik det, de kom for: Kærlighed og slåskamp.
Når vreden har lagt sig, er der kun fortvivlelsen tilbage. Det er grundfortællingen på KEN Modes nye album.
Med stor lyd, lækre melodier og guitar samt en næse for god sangskrivning beviser Mercenary, at deres plade har været værd at vente på.
Alkaloid bibeholder gudskelov den hyperenergiske legesyge, og med en spilletid på 70 minutter er 'Numen' alt det, man kunne have håbet på – og mere til.
Det britiske prog-metal band skubber barren for, hvad man kan forvente sig af en udgivelse, og sætter nye standarder på et af årets sandsynligvis bedste udgivelser inden for genren.
Trods udskiftning på vokalpladsen fortsætter Mental Cruelty med at levere kompetent, europæisk-orienteret blackened deahtcore.
Oxx har med sit fjerde udspil, 'The Primordial Blues', begået en udfordrende og spændende plade, der kræver sin lytters fulde opmærksomhed – og som slet ikke burde fungere.
Blink-182 indtog Royal Arena som var det 1999 og fik det fremmødte, aldrende publikum til at mindes det bekymringsløse liv – og værdien af en god mor-joke.
Sunn 0))) havde nedbarberet deres udtryk til dets rå kerneelementer, men før det foldede Kali Malone droner og små melodiløb ud på orgel.
Det blev kort og ret godt på Stengade, hvor søndagen blev opslugt af Full of Hells vanvittige grindcore.
Aura Noir lagde igen vejen forbi Fredericia efter en pause på ni år, siden de sidst begejstrede publikummet på Metal Magic Festival i 2014.
Sylosis bruger sin mangeårige erfaring på at se bagud, barbere til og så lave et stærkt og mere direkte album, end den gængse fan af bandet måske ville have forventet.
Efter mange år med tomgang genopfinder Hexvessel sig selv med arktiske temperaturer og frysende black metal-riffs på et originalt, nyt album.
Of the Wand and the Moon skifter midlertidigt spor til spøgelsesagtig ambient og ildevarslende naturmystik. Resultatet er usædvanligt gennemført.
Sedimentums første europæiske show. Vi var der. Det var en af dagens bedste koncerter på Kill-Town Death Fest.
Marduk står med begge ben i graven og leverer en lyslevende, iskold perle af black metal, der ikke står i skyggen af tidligere store bedrifter.
Artillery kan ganske vist ses ofte på de danske scener. Thrash-veteranerne giver et lige godt show hver gang - også uden at det virker som om de bare har endnu en dag på kontoret.
Dymna Lotva træder tydeligt i karakter her på deres tredje album, der udspiller sig som et dystert, kunstnerisk lydtapet til begivenhederne i deres forhenværende hjemland.
Till the Dirt byder på ekstremmetal, hvor et dødsmetallisk udgangspunkt bydes op til dans med seje træk fra grunge, og hvad har vi.
Michael Hvolgaard Andersen har mange jern i ilden såsom weekendens Næstved Metal Fest, men under mindre virak har han også netop udgivet Emanzipation 'zine nummer 5 – knap 30 år efter nummer 4.
45 minutter fløj af sted i selskab med den svenske kvartet, der serverede sprudlende brutalt dødsmetal.
Årets hovednavn Paradise Lost serverede en sand hitparade og lukkede Næstved Metalfest i stor stil.
'The Courier' er et imponerende stykke dansk undergrundshistorie, fra da thrashen var ung, og dødsmetallen knap var blevet opfundet.
Efter flere aflysninger og flyttede koncerter lykkedes det endelig at opleve svenske Humanity’s Last Breath på dansk jord.
Biohazard beviste på Brutal Assault, at broderskabet og bøllecoren lever i bedste velgående efter 30 års kamp på den forkerte side af sporene.
D-A-D spillede hele 'Riskin It All' på Jailbreak, men det var i numrene efter den plade, bandet leverede festens højdepunkt.
Det var storslået at se Within Temptation som et af de to hovednavne på årets Jailbreak Festival. Dog kunne man godt ønske sig, at bandet havde valgt at spille lidt flere klassikere.
Biff Byford og Saxon ved, hvordan et festivalset skal skæres. Man gemmer alt det nye til, man skal på tur efter næste albumudgivelse og holder en fest, hvor man hygger om publikum med velkendte toner.
90'ernes black metal lever stadig. Det viste Sadokrista og Stormkeep onsdag på Stengade, hvor Sadokrista stod for den rådne old school-black og Stormkeep for keyboardsvulstigheden.
’Ashen’ er en imponerende ubehagelig plade – en modbydelig mastodont skabt af en unik lyd og ond, nordisk kulde.
I ly af sommeren udkom Ascendencys seje nye udgivelse, der fletter mørke og melodi fornemt sammen på en måde, så pendulet snart peger mere mod black end mod dødsmetal.
Aarhusianske Tongues taler med smukt kløvet genretunge på yderst habil opfølger til fuldlængdedebuten ‘Hreilia’ fra 2017.
The Anchoret debuterer med en skive, hvor inspirationer fra proggens mangeårige skattekammer fusioneres i en farverig cocktail, der vinder stærkt ved genhør.
The Arcane Order er tilbage efter otte års dvale med et stjernespækket hold musikere, der har begået en aldeles vellydende og velspillet plade.
Bliver det tungere? Måske. Men belgiske Gateway har netop udsendt et af sommerens mest gruopvækkende lydspor. Tager du med, er det på eget ansvar.
John McEntee og hans rekrutter løftede fanen for den brutale dødsmetal til den mest potente Incantation-koncert, vi har oplevet i årevis.
Avenged Sevenfold har givet os en plade omgivet af mystik. En velorkestreret og spændende udgivelse, der dog henvender sig til en meget lille skare.
Craven Idol var hurtige som en hvirvelvind og lige så svære at modstå, da de delte læsterlige black/thrashtæsk ud til sagesløse publikummer lørdag eftermiddag.
Gravrøverrockerne fra Hexenbrett havde masser af kirkegårdsstemning og fængende drive, da de spillede op til heksedans lørdag aften på Metal Magic.
Satan er oldschool NWOBHM med speedy tendenser. Satan slog aldrig for alvor igennem. Så Satan passer perfekt til Metal Magic Festival.
Girlschool var også på Metal Magic-festivalen for 8 år siden. Var det så virkelig en god idé at booke bandet igen?
Mite losser os i fjæset på deres debut. Det er overraskende aggressivt. Og rart.
Anmelderen havde en god første date med Siamese og måtte endnu engang erkende, at med fordomme kommer man ikke ret langt.
Deaf Club brugte Gloria til det, scenen er bedst til: Cirkelspark og rå punk. Desværre fik de ikke så meget tid, som vi kunne have ønsket os.
Fredag på Roskilde Festival var hyggelig og rar. Heldigvis havde Code Orange ingen intentioner om at bibeholde den stemning.
Platform dannede rammen om en koncert, som både indfriede forventningerne, men også overaskede med et poetisk pausekomma.