Fu Manchu fejrede sit 30års jubilæum med et par års forsinkelse, men fyrede stadig den store hitkavalkade af med skatercharme og fuzz i stride baner.
Spacerockerne i UFOMAMMUT har, på trods af lidt modgang, ikke tabt opdrift under coronapandemien, og koncerten på Loppen denne søndag aften var som designet - til stedet, til dagen og til det publikum, der trods søndag og truende regnvejr var mødt op.
Orthodoxy finpudser stilen fra deres tre år gamle debut; resultatet er dødsmetal med unikt malign atmosfære, man kun sjældent finder mange til på dagens scene.
Dramaet er skruet op og udtrykket fintune på Gaereas seneste udspil, der alene i ambitionsniveau er alt andet end det fatamorgana, det titulært udgiver sig for at være.
Noiserock og post-hardcore om paranoia. Opskriften på et dårligt efterår, på den bedste måde.
Gulvet blev mere og mere klistret på Hotel Cecil, som aftenen skred frem med den ene punkede knytnæve efter den anden, kurateret af Tolderne fra Aarhus.
U.D.O har netop spillet to koncerter i Danmark. Endnu en gang blev der banket rust af en fornuftig omgang solid traditionel metal.
Med eget DNA og et gennemarbejdet studie i klassiske dyder leverer Phobophilics en af årets bedste debutalbums i dødsmetalgenren.
Stengade har endnu engang et tungt firkløver i ærmet på en lørdag aften – og når Mantar endelig er i byen er vi naturligvis på pletten.
Putrescine er aktuelle med hele to splitudgivelser, som vi anmelder i nærværende spalter. Denne her er med Kosmogyr, og de to bands klæder hinanden rigtig godt.
14 år er gået siden seneste album med King’s X. Ventetiden har næsten været det hele værd.
Target-bossen Michael Hvolgaard Andersens bogudgivelse af sit starthalvfemserzine Emanzipation Magazine er et flot monument over en mere uskyldsren metalfortid.
Københavnsk-amerikanske Indre Krig har længe været en eksklusiv fornøjelse, men langt om længe har hardcorebandet indspillet og udgivet noget, du kan holde i hånden.
Det var dronet, progressivt og godt, da The Ocean, LLNN og Playgrounded indtog 1000Fryd i Aalborg om eftermiddagen for at nå en færge.
Det grandiose får frit løb og giver tifold igen til dem, der tør købe sig ind på Dreadnoughts seneste konceptuelle opus om lys og lidelse.
Hæslighed og skønhed i forløsende forening. De canadiske dronere har denne gang taget venner med.
Københavnske Offernat imponerer med et højt ambitionsniveau og insisteren på at finde sit eget udtryk i sprækkerne mellem genrerne. Tak for det!
Med 'Survival of the Sickest' hylder Bloodbath dyderne indenfor den klassiske dødsmetal med rigelige anerkendende nik til genrens gudfædre.
Alt var goth, da Christian Death indtog Hotel Cecil på årets første efterårssøndag
De maskerede black metal-jazzister bød på en visuelt tilfredsstillende koncert, men først skulle mørket tage os på ordet sammen med Morild.
Hvad er Norma Jean egentlig? Ud over en løbende udskiftning i bandsammensætning og medførende udvikling? Norma Jean er garant for god, potent, højkvalitets metalcore.
Udover at være et genialt ordspil, er det svært at sætte fingeren på, hvad The Callous Daoboys er. Men der er rigeligt af det.
Det er gået hele syv år siden powermetallens mægtige Blind Guardian sidst udgav et ægte album, medmindre man tæller en svært unødvendig udgivelse med forsanger Hansi Kürsch og et symfoniorkester med. Det gør man ikke! Her medvirkede 3/4 af bandet nemlig ikke, fordi man hellere ville spille filmmusik end metal.
Hexis’ tredje fuldlængde-udgivelse er, som altid med bandets ekstremt voldsomme blanding af hardcore, black, industrial, grind, sludge, post-metal og andre ibenholtfarvede sager, en brutal oplevelse, men hov, hvad var det?
Baest gav den som den pinlige onkel til Aarhus Festuge, men selv inde bag en tonstung mur af klassisk dødsmetal, banker der et hjerte, der kan løbe over.
Vi hensættes i produktiv trance af Russian Circles' nye samling op- og nedture.
Aveilut er hebræisk og betyder sorg, og det enorme tomrum, døden efterlader sig, føles ekstremt nærværende på en overvældende, og overvældende god, plade.
Selv når ICS Vortex efterlader mindre skønhedsfejl gør det underværker med et stærkt band i baghånden – og Arcturus' status som supergruppe blev endnu engang bekræftet lørdag på Brutal Assault.
Iotunn leverede en solid præstation på Næstved Metalfestival, kun pletvist plaget af dårlig lyd.
Vores anmelder er (stadig) ikke til melodød, men er alligevel ved at blive lidt varm på Withering Surface efter adskillige optrædender. Men ok, vi er også i Næstved og der er også meget ild.
Hos Heilung går musik og historie igen op i en højere enhed.
…I don’t know if you’ve noticed, but I’m getting old… – Corey Taylor lagde ikke skjul på elefanten i manegen. Eller arenaen. Malmö Arena hvor Slipknot i aftes gav koncert.
Bobby Liebling var i charmerende perverteret lune, og det klassiske Pentagram-katalog blev støvet af med beton-tyngde til lejligheden på en af Brutal Assaults mere intime scener.
Nervosa og Burning Witches gik direkte fra store festivaler til det lille spillested 1000Fryd og omstillede sig med brede smil. Alletiders aften i Aalborg.
Med vanligt overskud kunne Auðn levere en mere end godkendt koncert på Wacken, hvor masser af guitar og passioneret vokal gjorde udslaget.
Lamentari indtog Wacken Open Air i stegende hede, og trods kun 20 minutters spilletid fik de overbevist juryen om, at de var blandt de bedste i år!
Wacken og Slipknot har ventet på hinanden i 23 år. Fredag kom forløsningen. Sikke et show, hvor vildskab var erstattet af professionalisme et hovednavn værdigt.
Slutspilkapitalismen tages under grundig og ukærlig behandling på den maskeklædte New York-trios femte album. Og panderne inden under maskerne er lige så høje som gruppens ambitioner.
Oklahomas Chat Pile stiller skarpt på mental usundhed og samfundsmæssigt forfald i en sådan grad, at det forplanter sig til lytteren.
Mørke, østrigske skyer er drevet ind over os med rettidig omhu inden vinterens komme.
Metalcorekvintetten fra London går nye veje og finder endelig deres helt egen lyd i lige dele storladen, spraglet drama og knogleknusende riffs.
Canadiske Sedimentum har netop udgivet et af årets mest ventede dødsmetalalbums og inviterer på dikkedarfrit område.
Royal Arena var stopfyldt med de unge over 50, da Queen og Adam Lambert fyrede en spektakulær hitparade af foran et måbende publikum.
SVIN introducerer sig selv på deres syvende og hidtil mest elektroniske album. Lidt sent at præsentere sig selv, men den danske noise/jazzrock-trio er jo heller ikke kendt for at være musikalske Emma Gad-typer.
Italienske Devoid of Thought bøvlede lidt med teknikken, mens amerikanske Artificial Brain vandt Aalborgs hjerter med spilleglæde og lysten til snaps.
Med denne deres blot anden koncert på europæisk grund havde vi et ikke så lidt visuelt drevet, ritualiseret sortmetal-scoop i vente – og selvom vi næppe glemmer Mordskog lige foreløbig, er det nu stadig mere for showet end noget andet.
Old-school dødsmetal om Malala Yousafzai og klamme typer i forskellige tilstande af lemlæstethed
Cornwall er åbenbart stedet, der skulle give plads til krydsbestøvning mellem hip hop og black metal
Dark Quarterer bød på progressiv metal af høj italiensk klasse på årets Metal Magic Festival.
Der var fællessang og behagelig afveksling fra al ekstremmetallen, da den excentriske britiske psychpopsanger Paul Roland atter gæstede Metal Magic.