Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Den interne revolution

Populær
Updated
Den interne revolution

Det skrøbelige fundament under debutalbummet fra Prophets of Rage er bygget på tidligere bedrifter. Bandet lever i skyggen af fortiden, og det gør ’Prophets of Rage’ intet for at ændre på. 

Titel
Prophets of Rage
Label
Trackliste
Radical Eyes
Unfuck the World
Legalize Me
Living on the 110
The Counteroffensive
Hail to the Chief
Take Me Higher
Strength In Numbers
Fires a Shot
Who Owns Who
Hands Up
Smashit
Karakter
2

Verden er af lave. Der er brug for en revolution! Nogen må og skal være talerør for den lille mand. Ham/hende, der bliver undertrykt og holdt nede og forhutlet må kæmpe sig gennem dagligdagen under Highway 110.

De to Public Enemy-medlemmer i bandet, Chuck D og DJ Lord, er notorisk kendt for deres politiske engagement og kritik af systemet. Rage Against the Machine-medlemmerne i Prophets of Rage taler deres egen historie, mens B-Real nok mest er kendt for stenet hashforkæmper-hiphop. Med dén enkelte undtagelse har alle medlemmer været musikalske spydspidser i fortiden. Været musikalske frontkæmpere og succesfuld inspiration for flere generation af unge mennesker. Inspirationskilder, der byggede et fundament på ikoniske slagsange og lyrisk agitprop.Teksterne var muligvis skåret i pap, men fungerede særdeles effektivt. Det taget i betragtning overrasker det ikke, at Prophets of Rage som band og fuldlængde-debuten tager udgangspunkt i at stå i opposition. At gøre opmærksom på ulighed og uretfærdighed.

Desværre er ’Prophets of Rage’s fundament ikke bygget af samme solide materiale som de ikoniske medlemmer i sin tid sprængte lydmuren med. Selvom albummet er spækket med revolutionære budskaber og kritik, som det kliché-kritiske præsident-omkvæd ”All hail to the chief who came in the name of a thief to cease peace” (’Hail to the Chief’) eller det uinspirerede opråb ”Hands up, hands up, hands up, come on/ Had enough, had enough, what the fuck?” (‘Hands Up’), har Prophets of Rage langt fra samme gennemslagskraft, som de seks medlemmer engang havde.

Den primære årsag er Rage Against the Machine. Prophets of Rage formår aldrig at løsrive sig fra associationerne til den ikoniske storebror. Sangene, såvel som Tom Morellos signatur-guitar og Tim Commerfords pendant på bassen, lyder, som var de skrevet i 2000. Chuck D er måske ikke lige så stilsikker en ord-junglør som før i tiden, men hans vokalfremføring har stadig en utrolig autoritet. B-Real, derimod virker mere levende i Prophets of Rage-sammenhæng, end han har gjort i mange år med Cypress Hill. Men det clasher, og de to frontmænd løber panden mod muren, i hvad der mest af alt lyder som en b-udgave af Rage Against the Machine.

I forhold til hvor meget ’Prophets of Rage’ handler om revolution, er det forbavsende, hvordan sekstetten overser den vigtigste revolution. Den interne i bandet. De seks medlemmer formår ikke at få gjort op med fortiden og ender derved med at være et halv-sørgelig kopi af tidligere tiders bedrifter. Grundlaget for Prophets of Rage er bygget på et slidt fundament, og der er absolut intet revolutionerende eller for den sags skyld imponerende i at gentage sig selv.

’Prophets of Rage’ er ikke et dårligt album. Det er et album, der ikke lever op til forventningerne. Slet ikke når medlemmernes fortid tages i betragtning. Revolutionen og kampråbene drukner i uinspirerende og halvkedelige sangene. Kun pladens bedste numre har en snært af selvstændighed og løsrivelse fra Rage Against the Machines skygge. Omkvædene på ’Living on the 110’ og ’Strength in Numbers’ har nemlig ikke Morellos altoverskyggende fingeraftryk, og sammen med den funk-inspirerede ’Take Me Higher’ er det numrene, hvor bandet for alvor fremstår som en selvstændig enhed.

Prophets of Rage skal nok melde udsolgt, når først de tager på tour, men det bliver ikke på grund af deres debutalbum. De bliver simpelthen nødt til at rive fundamentet fuldstændigt fra hinanden og starte forfra. Helt forfra. Hvis ikke de finder deres egen identitet langt fra fortidens skygger, vil bandet altid fremstå som det der band, der spiller Rage Against the Machine-numre.