Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Det rykker, og det fænger

Populær
Updated
Det rykker, og det fænger

Godt håndværk oven på et velkendt thrash metal-fundament, der oven i købet er krydret med stærke omkvæd, er det, som gør debuten fra danske Hell's Domain værd at kaste penge efter.

Titel
Hell's Domain
Dato
23-09-2013
Distributør
Genre
Karakter
4

Hell's Domain blev dannet tilbage i 2007 med det formål at lave noget catchy Bay Area-thrash. Mission accomplished, uden tvivl. Medlemmernes tidligere meritter burde være kendt af de fleste herhjemme, da bandet er dannet af Bjørn Bihlet, som bl.a. kendes fra Horned Almighty (under kunstnernavnet Hellpig) og Koldborn og Lars Knudsen fra det dog mindre kendte Crionic. På trommer fik de Anders Gyldenøhr (ex-Grope, ex-Hatesphere) med, og han pegede på vokalist Alex Clausen, der var med en tid i Grope og siden dannede det dansksprogede Monstah.

Det står allerede fra coveret klart, at gutterne er ikke kommet for at revolutionere genren, men snarere for at hylde den og have det sjovt med at spille noget musik, som står hjertet nært. Coveret er tegnet af Ed Repka (Death, Megadeth, Nuclear Assault m.fl.) og er som taget ud af 80'erne. Stregen og stilen er genkendelig - oldschool så det batter.

Og sådan er musikken også. Der er alt fra fræsende guitarer til tonsende tunge riffs og så en god sjat melodi, og hele blandingen råber "Bay Area" til en. Trommerne drives fornemt og enormt solidt fremad - hvad andet kunne man forvente fra Anders Gyldenøhr, der i den grad forstår at få musik til at rykke? Vokalen deler sikkert vandene ... Her på redaktionen har denne skribent i hvert fald fået et "ej, du kan da ikke mene, at han er til at holde ud at høre på?" fra andre redaktionsmedlemmer, men så er det jo heldigt, at albummet ikke faldt i en anden anmelderbunke.

Varieret vokal

Vokalen har også skelet mod 80'erne i sit udtryk, og det er måske der, det kan blive svært for nogle i dag. For der er både high-pitch vokal og mere tonløse varianter, som vel strejfer noget, der minder lidt om hardcore. Specielt, når der laves kor på den variant, så minder det om hardcore - eller bare, et godt gammeldags råbe-kor på en thrash-sang. Alex Clausen kan godt synge, ingen tvivl om det. Hør bare fraseringerne i åbneren '100 Days in Hell' eller i fede melodilinjer som dem i omkvædet i 'Order #227'. Men der er også masser af elementer, hvor det virker, som om sangeren er gået den "lette vej" i studiet og har valgt at lade noget være, som kunne have trængt til en tur til i vokalboksen. Det virker dog bevidst: for at give pladen liv og autenticitet, og skal man være helt ærlig (og "blasfemisk"?) så er der jo netop masser af 80'er thrash-skiver, der langt fra har perfekt vokaludførelse (endsige produktion).

Og musikken lever. Vokalen, hvad man end måtte mene om den, blander sig godt med musikken og holder energien højt. Det minder til tider om en blanding af Jacob Hansen i Invocator, når det er mere aggressivt og "fladt", mens det mere melodiske og high-pitchede vækker minder om Søren 'Nico' Andersen, da han var i Artillery. Og helhedsbilledet ligger faktisk også som en blanding af nævnte i en stærk, fyldig Tue Madsen-produktion.

Hell's Domain siger selv, at de har søgt efter det catchy, og det er lykkedes. Sjældent har en dansk skive haft så mange fængende omkvæd. Nogle er bedre end andre, men der er uden tvivl hitpotentiale i sange som 'In the Trenches...', 'Order #227' og 'As Good As Dead'.