Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Så skal der leges rockband

Populær
Updated
Så skal der leges rockband

The Bullhounds har udgivet bandets andet album. Det burde aldrig være sket.

Titel
To Rock & To Serve
Distributør
Genre
Trackliste
1. Ain't Easy Being Cool
2. Inside My Head
3. Everybody for Themselves
4. Peace of Minds
5. Call Me the Victim
6. Eff That
7. Baby I Just Might
8. I Don't Mind
9. Jack & No Spare
10. Kickin' the Can.
11. Dirty Pool Player
12.The Easy Way
13.No Control
14. Woman
Karakter
1

Det er måske for meget at kalde The Bullhounds et band. Der er nærmere tale om et projekt, hvor danske Erling Daell har en drøm om at være rocksanger. Da han samtidig åbenbart har rigeligt med mønt på lommen, har han hyret kompetente udenlandske musikere til at udgøre 3/4 af projektet, imens han på aldeles ubehjælpelig vis forsøger sig som ”sanger” i projektet Bullhounds.

At der ikke er en behjertet sjæl, der har kunnet trænge igennem til Daell og forklare ham, at det er en helt anden hobby, han skal dyrke, er en stor skam. For sanger bliver Erling Daell aldrig.

Musikerne

Det kan undre, hvorfor de tre amerikanske musikere, der udgør resten af projektet, kan holde det ud. Det er mærkeligt, da der er tale om yderst kompetente folk i form af Rick Richards (guitar) fra sydstatsbandet Georgia Satellites, Mauro Magellan (trommer) og Keith Christopher (begge ex-Georgia Satellites). Georgia Satellites var et virkeligt stort boogierockband i midtfirserne med et enkelt album på top 10 i USA.

Forklaringen er desværre nok af ren og skær økonomisk art. For Daell synes at have kassen. Han er arving til den koncern, der omfatter blandt andet Jem & Fix og Harald Nyborg – en oplysning, som man af en eller anden grund, finder det betimeligt at oplyse i pressemeddelelsen.

It’s the music, stupid!

Jamen musikken så, den burde vel holde med så kompetente håndværkere på instrumenterne? Desværre ikke. De fleste sange lyder grangiveligt som hyldevarer, der er komponeret direkte til lageret for at blive solgt til ”kunstnere”, der ikke evner selv at skrive en lytteværdig sang. Stilen er en blanding af rock ’n’ roll, southern rock og semipunk, alt sammen serveret på en temmelig røvballeagtig måde, som måske ville gøre sig en sen aftentime i Udbyneder Forsamlingshus, men som aldrig burde indspilles og udgives.

Albummet, der rummer hele 14 sange, hvilket er alt for mange, lægger ud med ’Ain’t Easy Being Cool’. Det er bestemt ikke noget godt valg til at vække appetitten til mere. Denne halvsløve sang er faktisk en af de sange på albummet, hvor Erling Daells vokal er ringest. Det er, som om han vil foredrage sangen på en eller anden sydstatsdialekt. Resultatet er ikke heldigt.

Tredje sang er første og forhåbentlig også eneste singleudspil fra ’To Rock & To Serve’. Det skal medgives, at sangen er nogenlunde velspillet og marginalt mere interessant end albumåbneren. Men igen er vokalen ganske slem. Det kan godt nok undre, at det med de tekniske hjælpemidler, som alle studier råder over i dag med eksempelvis autotune og så videre, ikke har været muligt at få vokalen bare lidt bedre.



Albummets absolutte lavpunkt nås med næste sang, balladen ’Peace of Mind’, der kuriøst nok er skrevet af Martin Ågerup, der til daglig er direktør i højretænketanken Cepos. Sangen er syltet ind i Mark Knopfler-guitar og endnu en gang totalt fejlet og falsk vokal.

Af andre skrækeksempler kan nævnes sangen ’No Control’, der på trods af at være velspillet lyder som en sang, som Fede Finn & Funny Boyz ville finde stort behagi . Ja, selv teksten med linjer som ”I love rock’n’roll/ Hell yeah! I really like it/ It’s in my brain/ It’s in my veins – I just can live without it” er på Fede Finns niveau.

Meget bedre er afslutningssangen ’Woman’ ikke. Der er tale om boogie, der lyder som røvballeklassikeren ’Cotton Fields’ spillet for langsomt.

Men er der da slet ingen lyspunkter?

Jo, det er der faktisk. For det første spiller de tre musikere ganske fermt. For det andet er der faktisk 1½ sang, som ikke er helt forfærdelig, og som selv den slatne vokal ikke formår at smadre totalt. Sangen ’Eff That’ er skrevet af Terry Anderson, der i sin tid også skrev hittet ’Battle Ship Chains’ til Georgia Satellite. Denne halvpunkede sydstatsrocker fungerer faktisk rimeligt. Det samme kan man til dels sige om den ligeledes småpunkede ’Jack & No Spare’.

Det er ikke meget med to halvgode sange. Men i det mindste kommer Bullhounds på scoreboarded hos Devilution på grund af disse to.

Erling og Co. skulle have nøjedes med at udgive de to sange på en single.

Er bedømmelsen for hård?

Nej da – men bedøm eventuelt selv, om vi tager fejl. Bullhounds spiller nemlig snart live for første gang. Bandet drager på en mindre turne i Danmark og Sverige med start den 21. januar i Aalborg. Så tjek eventuelt bandets hjemmeside for opdateringer.