Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sonisk nedsmeltning

Populær
Updated
Sonisk nedsmeltning
Sonisk nedsmeltning
Sonisk nedsmeltning
Sonisk nedsmeltning
Sonisk nedsmeltning

Roskilde-aktuelle Swans viste i Malmö igen, hvor det distortion-støjende skab skal stå. Det var dog knap så storartet som i Vega to dage tidligere – takket være lydproblemer og bøvede publikummer.

Kunstner
Spillested
Dato
04-05-2011
Genre
Trackliste
1. No Words/No Thoughts
2. Jim
3. Sex, God, Sex
4. The Apostate (NY)
5. I Crawled
6. Avatar (NY)
7. Eden Prison

Ekstranummer:
8. Little Mouth
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Efter at have overværet Swans to gange, var der ingen tvivl: Der måtte lægges et par ord på Devilution om frontmand Michael Gira og hans skumle slæng. Og det giver såmænd mægtig god mening i den støjende rock (og ja, også metallens) navn, hvilket man vil vide, hvis man har oplevet den soniske nedsmeltning, som sekstetten byder på i live-regi.

I starten af 80'erne brød Swans grænserne mellem industrial, heavy metal, psykedelisk rock og Joy Divisions dystre post-punk med et frygtindgydende resultat. Og efter ti albums lagde bandleder Michael Gira projektet i graven tilbage i 1997, og koncentrerede sig om en primært akustisk solokarriere under navnet Angels of Light. Men sidste år vækkede han svanerne til live igen for at udgive albummet 'My Father Will Guide Me Up a Rope to the Sky'.

Dét var ikke nogen specielt vellykket plade. Den var frem for alt foragteligt forudsigelig i forhold til, hvad man hidtil havde været vant til fra Swans, men undertegnede havde alligevel sat kryds ud for Gira og co. på programmet til dette års Roadburn Festival. Og veteranerne skuffede ikke. Det gjorde de heller ikke for en uge siden i Lille Vega. Faktisk var det endnu bedre.

Så man kunne jo lige snuppe en ekstra aften med Swans, når nu de alligevel lagde vejen forbi Malmö. Det var dog på det lidt uvante spillested Babel (en gammel kirke, der er bygget om til spillested, hvor primært hip-hoppere og DJs optræder), men hva' fa'en?

Basbulder og mudder

På (eller i?) Babel er der højt til loftet. To balkoner er der på det særegne spillested og relativt begrænset med ståplads på selve gulvet – det giver derfor mening, at der primært afholdes koncerter, hvor alt det uden om musikken (bar, borde til cocktails, etc.) også spiller en rolle. Men til Swans var stedet ikke hundrede procent egnet.

For de larmer nemlig så meget, at der skal velegnede lokaler til at varetage lydtrykket, og desværre druknede især førstedelen af koncerten denne aften i basbulder og mudder, selvom det nu sagtens kan virke – detaljerigdommen i støjen på Vega var eksempelvis uovertruffen.

Her kunne man høre alt fra Christoph Hahns atmosfæriske slide-guitarspil over vikingemultiinstrumentalisten Thor Harris’ vibrafonspil, tæsk til gonggong og ekstra trommer ved siden af Phil Puleos hårdtslående regulære spil og Chris Pravdicas sindssygt tunge bas til Norman Westbergs ufrekvente guitarspil helt i højre side. Dét kneb det desværre mere med i Malmö.

Styr på lyden

Hertil kom, at der intet rum er bag scenen i Babel, så Swans var også nødt til at gå på samtidig, hvilket forhindrede deres sædvanlige ritual om at entrere scenen én for én under den halve times instrumentale drone, der normalt åbner koncerterne. Dronen var her forkortet til blot et kvarter, og det tog i det hele taget noget tid at få lyden bare nogenlunde på plads.

Det skete først tre kvarter inde i den to timer lange seance, da Michael Gira brokkede sig højlydt til lydmanden under 'Sex, God, Sex' og efterfølgende fik trukket de store gardiner fra kirkevinduerne for at gøre lyden mindre død i det. Men SÅ begyndte det også at fungere, og det hele hævede sig langt over det ordinære. Først med den nye sang 'The Apostate', og dernæst via den instrumentale raga-intro til aftenens måske stærkeste, voldtægts- eller masochist-sagen 'I Crawled', der stod endnu stærkere end i Vega.

Tilbage var der kun nogle anstrengende publikummer foran scenen at hidse sig op over, men end ikke de kunne ødelægge det stærke indtrykket af aftenens anden ny sang, 'Avatar', og den brutalt omarrangerede 'Eden Prison', der hævede sig majestætisk og desuden passede perfekt ind i de kirkelige rammer.

De nye sange tegnede særdeles solidt for en eventuel kommende Swans-plade, og det kan kun anbefales, at man tjekker bandet ud på Roskilde, hvis man trænger til at få blæst trommehinderne ind. Selvom koncerten formentlig falder til jorden, hvis man placerer bandet på en af festivalens større scener. Intimt skal det være, før det fungerer.

Se et par videoer fra Malmö her!: