Architects indtager ufrivilligt pladsen som bandet, der spillede årets korteste koncert. Fem numre blev det til, inden englændernes koncert blev ødelagt af regnen.

Every Time I Die var langt fra det velkendte høje niveau. Den amerikanske kvintet var i voldsom grad stækket af forsanger Keith Buckleys fravær og generelle lyd-problemer.

For første gang i Copenhells historie bød festivalen på et ekslusivt indslag i selskab med Invocator, der skrev sig ind i historien med en sublim koncert.

Med uoriginal musik og et medrivende show fik Baest brudt Copenhells regnforbandelse tidligt lørdag eftermiddag, hvor de lokkede solen frem og lavede festivalens måske største wall of death.

De svenske doom-statsmænd gav en klassepræstation fredag på Copenhell, hvor de viste, at doom metal sagtens kan skabe en fest.

Blandt kultkendere var der store forventninger til det progressive metal-band Psychotic Waltz. De blev gjort til skamme af en forsanger, der slet ikke kunne ramme de høje toner.

Mads Mølbæk er autodidakt bassist, gymnasielærer og med i Seven Thorns, som åbner fredagen på Copenhell i år.

Tekniske problemer forkortede Redwood Hills show, men det forhindrede ikke bandet i at folde sig ud.

Skal det være festligt og gak og løjer eller tung, ond metalcore? Caleb Shomo og resten af Beartooth ved det umiddelbart ikke selv. Fredagens koncert på Pandæmonium pegede i alle retninger og var et stilforvirret mismatch.

Forsanger Chris Barrettos frembrusende adfærd og høje humør formåede at rede briternes koncert fra den rene elendighed. 

Har den nordiske kulturarv på noget tidspunkt været taget til gidsel af onde magter, tog Bersærk den lørdag aften tilbage og gav den til hedningene på Copenhell.

I’ll Be Damneds var den helt rigtige morgenvækning på Copenhells sidste dag, for det blev en fest, og bandet viste igen, at de er skabt til at spille live.

Atter ramte kadaveret fra Tyskland som et massivt og velspillende band, men vor anmelder mener, at der var et enkelt skår i oplevelsen, hvorfor den vante topkarakter til bandet må udeblive.

Dark Funeral gav publikum ved Pandæmonium en udmærket omgang svensk black metal, der manglede et lille drej på volumenknappen for at være blevet rigtig god.

Grusom strålede om kap med solen, da de svendborgensiske syrerockere svedte igennem på karrierens hidtil største scene.

Converge ætsede Pandæmonium med et aggressivt og effektivt syrebad med den fineste kaotiske hardcore.

Den hårde opgave med at åbne andendagen på Copenhell 2016 havde Grumpynators fået, og selvom der blev spillet solidt i et insisterende uptempo, så nåede bandet desværre ikke rigtigt ind under huden på andre end de første par ivrige rækker tilskuere.

Bombus stod for en dygtig levering af den klassiske heavyrock på Pandæmonium-scenen lørdag.

Defecto havde sat sig for, at Copenhell skulle åbnes med manér. Med en teknisk velspillet koncert i højt humør bestod bandet sikkert manddomsprøven og viste, at der nu er helt styr på det med liveshows.

Tidlig lørdag aften leverede Havok smilende, seriøs thrash, som vi alle kender den, og netop genkendeligheden kvitterede publikum for ved at gå a-m-o-k. Egentlig godt blev det dog aldrig.