Parkway Drive havde debut på Wacken Open Air, og det var en tordnende succes.
Biohazard imponerede på Wacken Open Airs solbeskinnede Party Stage med voldsom sceneaktivitet og gav den så meget gas, at det til sidst på besynderligvis ligefrem blev lidt ensformigt.
Endelig skinnede solen over Wacken, og Kataklysm serverede den perfekte morgenmad med en god omgang dødsmetal, der virkelig kom ud over scenekanten og satte mudderpølene i bevægelse.
Knastørre, groovy riffs blev leveret med sikker hånd af Prong, som åbnede Party Stage om lørdagen.
Carcass spillede solen ned fredag aften på Wacken og efterlod et publikum rørt til tårer, men udnyttede ikke deres spilletid optimalt.
Hellyeahs sydstatsrock var tungt i røven, malplaceret og kunstnerisk kun lidt bedre end Mambo Kurt, men de har en trommeslager, vi alle kender.
DevilDriver leverede en af de mindst mindeværdige koncerter på Wacken. Forhåbentlig gav den noget til dem, der på forhånd vidste, hvad de ville få.
Meshuggah spillede deres første koncert på Wacken, som om de ejede stedet.
Med endnu en ny forsanger og et af de mindste publikummer på Party Stage formåede Candlemass stadig at fortrylle med deres doom metal.
En unplugged start dræbte stemningen og gjorde, at koncerten var alt for længe om at nå sit fulde potentiale.
Hedebølgen fra vejrguderne og lydbølgerne fra Agnostic Front var mere end et bravt kæmpende Soilwork kunne hamle op med.
Ugly Kid Joe trodsede hedebølgen og fyrede op for en svedig fest, der bød på hit efter hit og et besøg fra Motörheads guitarist Phil Campbell
Sick Of It All var ikke en oplagt Wacken-booking, men New Yorkerne var ligeglade og besejrede derfor mudderet.
Paradise Losts første optræden på Wacken Festival bar præg af mere hygge end koncert med de sympatiske englændere.
Kyuss Lives spillede euforisk for et euforisk Wacken-publikum.
The Haunted spillede ikke længe, men havde valgt de rigtige numre.
Primal Fear fremstod som et meget præcist og sympatisk overlegent band, med et særligt stor aktiv i dets forsanger. Lyden var dog lidt tynd.
Genopstandne Morgoth var gode, men med Morbid Angel tidligere samme dag, så stod det også lysende klart, hvorfor tyskerne aldrig fik samme succes.
Norske Vreid holdt sig fra kontroversielle udtalelser og lod musikken føre ordet i en koncert, som havde større forhold end nødvendigt.
1349 skulle sprede kulde og død fra den muntert betitlede Party Stage, men det lykkedes ikke rigtig.