For meget rutine, for lidt af den fordums saft og kraft forhindrede Wolves in the Throne Room i at levere den store onsdags-forløsning, hvor længe vi end havde ventet på denne aften.
En varm sommerdag i Pumpehusets Byhave bød på tung sludge og hidsig hardcore fra debutanterne i Grava og nyveteranerne i Rot Away.
Man behøvede ikke en krystalkugle for at forudse, at det genre-clash, der var arrangeret søndag aften i Pumpehuset, ville dele publikum og sende den ene halvdel ud i natten efter første band.
Vi skulle på en spændingsmættet, kontrastfyldt svævetur med knusende møder med tyngdekraften sammen med canadiske Big|Brave, men først støj med Fågelle.
Før to års forventninger til Igorrr kunne blive indfriet, skulle der udvides en horisont med Otto von Schirach.
Landskampsstemning, fællessang, fistbanging og store følelser. Primordial-koncerten i Pumpehuset var det rene triumftog.
Skærtorsdag i Pumpehuset bød på blod og black og indvarslede påsken med et brag.
Det var et knusende musikalsk brag, da LLNN fejrede deres monumentale 'Unmaker' og svøbte Pumpehuset i undergangsstemning, buldrende tyngde og intet mindre end rendyrket lykke.
Baest er stadig et godt og stilsikkert liveband, også selvom vi har ventet halvandet års tid på koncerten. Det kan hverken corona eller anmelderens generelle uoplagthed og irriterende selvmedlidenhed ændre på.
Aftenens tre bands kan med fordel sætte sig ned og lære af hinanden til næste gang, da de på godt og ondt stod med vidt forskellige styrker og svagheder.
Fredagen i Pumpehuset bød på en diabolsk og ugudelig glædes- og rædselsfest, der sent vil blive glemt.
I weekenden lokkede Blastbeast os til The New Shit i Pumpehuset med en spøjs blanding af knallertrock og screamo.
Volas nye kompositioner bestod live-testen med bravour, mens kvartetten understregede deres internationale format.
En kold solskinsdag i Pumpehusets Byhaven ramte kogepunktet, da et års koncertabstinenser endelig blev forløst.
Undergangs vekslen mellem tunge og kradse toner var drabeligt efter alle kunstens regler, mens der gik mere mudder i Deiquisitor-maskineriet. I sidste ende var det dog den alt for længe ventede lejlighed til at forsamles om metal i hovedstaden, der vandt flest points denne fredag i Byhaven.
Et varieret trekløver, et udsolgt Pumpehus og et gavmildt publikum. Hvad kunne gå galt? Det kunne et fravær af kant.
Mere lak, mere læder, mere overskæg, flere dunkende beats, der går lige i mellemgulvet og mere forvrænget guitar fra en fabrikshal, tak. 3Teeth var en påmindelse om industrialens styrke og relevans.
Konvent er dansk metals nye monarker, og deres følge spreder mørke hvorend de går.
Fire stykker med dødsmetal af høj kvalitet gjorde den femte omgang af Extremely Rotten Death Metal til en sygeligt sej aften i Pumpehuset.
Karismatiske Gaahl er indiskutabelt en fremragende vokalist, der har lavet en udmærket debutplade med Gaahls Wyrd. Men koncerten i Pumpehuset blev et miskmask af materiale i alle retninger med musik fra fire forskellige bands igennem karrieren.