Grave Miasma var på mange måder et oplagt navn til Kill-Town Death Fest, men det engagerede bands monotone dødsmetal fik aldrig tag i det trætte publikum.
Tyske Venenums atmosfæriske, progressive og rå dødsmetal var et frisk pust på Kill-Town Death Fest. Fredag aften fyldte de den store scene ud på en måde, som var et hovednavn værdigt.
Killtown-scenens egen internationale supergruppe Hyperdontia debuterede stærkt på den lille scene under Kill-Town Death Fest efter at have overkommet de værste fødselskramper
Kill-Town Death Fest vender stærkt tilbage, og hvis det forsætter som med torsdagens warm up-koncert, er der gode grunde til at glæde sig
Finalen i årets Wacken Metal Battle var en fornøjelig affære med gode shows, og så var der glædeligt gensyn med Sunless Dawn, som vandt finalen i 2016, sidste gang Danmark var med.
Det var en meget veloplagt Dave Wyndorf, der var i front for et massivt velspillende Monster Magnet i et halvtomt Pumpehuset mandag aften. Desværre stillede de ikke med det bedste materiale.
Eyehategod leverede en herlig koncert på Pumpehusets mindste scene, der var præcis så indestængt og bidsk, som man kunne have håbet på.
Pumpehuset bød på to vidt forskellige oplevelser, da danske Psy:code og engelske Bury Tomorrow gjorde deres for at spille mandagstrætheden væk.
Foran et lille men dedikeret publikum kom, så og sejerede Earthless i Pumpehuset. Det blev en af de aftener i rockens tegn, man godt kan blive helt høj på.
Immolation afsluttede påskeferien med et brag af en koncert i Pumpehuset. Men tre opvarmningsbands var for meget. Full of Hell burde have været det eneste.
Med vanlig charme indtog dødsmetallegenderne i Obituary Pumpehuset med en optræden, der manede til respekt.
Tilkaldevikaren blev torsdag aften sendt i Pumpehuset for at give en vurdering af Trivium og Power Trip, som viste sig at være et skævt match.
Fem timers smadder kan virke som en stor mundfuld på en mandag. Med et line-up som dette vælger vi dog i stedet at klage over, at chefen ikke havde givet os fri om tirsdagen.
På papiret bød Pumpehuset på et brag af en core-oplevelse. Virkeligheden viste sig at være en anden. Det kan endnu en gang konstateres, at tyskerne kan noget helt specelt, som resten af verden kan tage ved lære af.
Fu Manchu lagde endnu engang vejen forbi København og viste endnu engang, hvorfor de stadig er aktuelle
Det er svært ikke at lade sig rive med af Honningbarnas ungdommelige energi og kåde liveshow. Men de moralske tømmermænd trænger sig på.
På trods af et sløjt fremmøde spillede de tyske dødsekvilibrister Defeated Sanity Pumpehuset i gruset med avantgardistisk brutal dødsmetal.
Rotting Christ var tæt på at levere et noget nær perfekt show, men intensiteten dalede lidt undervejs, og med bandets bagkatalog var en time ikke helt nok.
Pumpehuset var vært for et norsk indtog af dødsmetal med Reptilian og Execration, hvor Slægt fik lov til at krydre aftenen med deres iørefaldende black heavy metal. Det kom der tre vidt forskellige koncerter ud af – hvad angik både musik og optræden.
Den fælles sværgen til eget modersmål var fællesnævneren, da Solstafir og Myrkur kæmpede hver deres kamp for at trodse de mandags-søvndrukne masser. Islændingene vandt sikkert på rutinen.