Satans yngel!
Populær
Der var pakket på Roadburns nyeste spillested Extase, da Atomikylä sugede publikum ind i en mørk og dyb trance. I livesammenhæng er det ganske enkelt umuligt ikke at blive revet med af det finske yngel. Det er fugtigt, sumpet og mørkt – præcist som ... Finland.
De putter noget i vandet i den finske by Tampere. I år besøgte både PH (tidligere Mr. Peter Hayden), Abyssion, Dark Buddha Rising samt Oranssi Pazuzu festivalen. Alle bands fra Tampere. Atomikylä er i dette sammenhæng bastarden af de to sidstnævnte bands, og afkommet ligner både sin mor og far. Her er tale om en blanding af Oranssi Pazuzus psykedeliske, progressive black metal kontra Dark Buddha Risings svampede, psykedeliske drone-doom.
Som det meste metal, der tenderer til det dronede, så kommer Atomikylä til deres ret live. Finnerne besidder en lyd, der ikke blot skal høres. Den skal også føles. Denne del fremmanes til dels ved høj, høj volumen, men også i musikkens repeterende opbygning. Det er svært ikke at begynde at svaje med til den vuggende og ulmende rytmesektion, som virkelig er rygmarven i bandets udtryk. Modsat Dark Buddha Rising, hvor disse tilsvarende stykker får lov til at rocke ud på bedste doom-maner, så leger Atomikylä med nogle mere snørklede og støjede guitarstrukturer, ikke ulig Oranssi Pazuzu.
Elektronisk puls
Desværre er denne anmelder ikke nok inde i stoffet til at kunne gengive en sætliste. Tekstnære referencer til koncertens højdepunkter kan jeg derfor ikke opstøve. Bedst var koncerten ca. midtvejs, hvor der blev tilføjet et tungt synthesizer-beat til den atypiske tromme-taktart. I løbet af måske 10 minutters tid snævrede beatet sig sammen med rytmesektionen, som udmundede i en nærmest club-agtig lyd. Ikke helt ulig den fantastiske koncert med Sunn O)) i den Grå Hal, hvor der efter 40 minutters fantastisk sløvhed blev sat en Moog-rytme i gang. Det er en gimmick, der i begge tilfælde har givet undertegnede eufori i kroppen, som kun livemusik kan, når det er bedst.
Gid Atomikylä indeholdt endnu flere af disse elektroniske påfund, der må stamme fra Oranssi Pazuzu-delen af foretagendet. Umiddelbart kan blandingen mellem Oranssi og Dark Buddha Rising godt lyde mere af sidstnævnte. Mest spændende og originalt lyder de dog, når begge bands' virkemidler kommer til deres fulde ret. Derfor nåede koncerten også højest, når der sneg sig en elektronisk del ind i lydbilledet, eller når den ene af de to guitarister, Juho Vanhanen, fik indflettet noget af Oranssi Pazuzus snørklede guitar.
Tampere-scenen til Danmark
Både Oranssi Pazuzu og Dark Buddha Rising har været forbi hedengangne Heavy Days in Doomtown. Forhåbentlig kan vi få en finsk koncertdag inden længe. Det ville hvert fald være intet mindre end fantastisk at få lov til at opleve både Oranssi Pauzu, Dark Buddha Rising, PH og Abyssion på dansk grund. Der ulmer nemlig noget ganske enestående i det finske.