Sepultura bedst i Esbjerg
Populær
Sepultura havde fine navne i Legion Of The Damned og Flotsam & Jetsam med sig på Tobakken i Esbjerg, men opvarmningen nåede ikke hovednavnet til sokkeholderne.
2. The Vatican
3. Kairos
4. Propaganda
5. Impending Doom
6. Manipulation Of Tragedy
7. Convicted In Life
8. Dusted
9. The Age Of The Atheist
10. Dead Embryonic Cells
11. The Hunt
12. Spectrum
13. Da Lama Ao Caos
14. Inner Self
15. Territory
16. Refuse/Resist
17. Arise
18. Ratamahatta
19. Roots
Esbjerg er den ægte vestegn. Det var her, man fandt på navne som Invocator og Jacob Hansen og i samme ombæring fik gjort Tobakken til ikke bare det regionale spillested, men et af landets vigtigste spillesteder inden for metalmusikken. Så når Sepultura melder deres ankomst på et så sagnomspundet spillested, så tropper Devilution naturligvis op og udviser respekt for arnestedet, der var med til at forme den producer, der i dag huserer i Ribe og producerer nogle af de største metalplader, dette land nogensinde får at se. Vi gav de jyske anmeldere opgaven, og her delte Henrik Bro og Kent Kirkegaard Jensen tjansen mellem sig. Henrik tog sig af de to første bands, og Kent tog sig af Sepultura og billederne.
Flotsam & Jetsam
Skuffende!
Godt nok har thrashpionererne Flotsam & Jetsam aldrig tilnærmelsesvis været i nærheden af en popularitet eller kvalitet, der matcher de fire store inden for genren (Metallica, Megadeth, Slayer og Anthrax), ja, faktisk kan man vel dårligt sige, at de er at anse som runners up inden for genren, sammen med Testament, Overkill, Death Angel, Kreator m.fl.
Ikke desto mindre havde jeg set frem til at se Flotsam & Jetsam tirsdag aften i Esbjerg. For trods alt er det et af foregangsbandene inden for thrash-genren, som vi har med at gøre.
Desværre blev jeg slemt skuffet. Bandet virkede uoplagt og egentlig ikke særligt velspillende. Bandets stil, der er en blanding af thrash og traditionel metal, fungerer ikke rigtig live. Sangene har for lidt melodi og omkvæd til at fungere som traditionel metal, ligesom Eric A.K.'s monotone råb ikke rigtig fungerer som sang. Modsætningsvis mangler bandets sange, og de fornødne fede riffs og markeringer, til at være thrash af højeste klasse. Der er rigeligt med riffs, men det kører af sted i medium tempo, og der savnes i den grad variation.
Flotsam & Jetsam er i Europa for bl.a. at promovere det ”nye” album, der er en genindspilning af bandets album ’No Place for Disgrace’ fra 1987.
Desværre ser det ud til, at Flotsam & Jetsam for altid kun vil blive husket for at være det band, hvor Jason Newsted en gang var med.
Karakter: 2
Legion of the Damned
Et vist potentiale.
Hollandske Legion of the Damned turnerer i disse uger Europa tyndt som support til Sepultura for samtidig at gøre lidt reklame for bandets nye album, ’Ravenous Plague’, der er bandets syvende album siden debuten i 2006.
Legion of the Damned spiller en hybrid af thrash og death metal. Og de fem medlemmer (fire faste samt en ekstra liveguitarist) spiller godt og rasende hurtigt. Men der mangler lidt variation. Det skal dog siges, at der er mere tyngde og flere gedigne stopbreaks hos Legion of the Damned, end der samme aften blev fremvist af Flotsam & Jetsam. Alligevel må det bekymre, at et band, der har udgivet syv album, ikke har flere gode sange. Det er altså ikke optimalt, hvis man ikke engang kan holde interessen hos publikum i de 40 minutter, det tager at varme publikum op til hovednavnet.
Men bandet spiller ganske fornuftigt og er ikke uden potentiale, så man kan håbe på, at der ligger nogle bedre kompositioner og venter på bandet i fremtiden.
Tirsdag aften i Esbjerg var Legion of Damed marginalt bedre end Flotsam & Jetsam, men helt godt blev det aldrig.
Karakter: 2
Suveræne Sepultura
Helt anderledes blev det, da det brasilianske hovednavn gjorde sin entre. Med bagtæppet fra deres nyligt udsendte plade 'The Mediator Between Head And Hand Must Be The Heart' var det en spartansk sceneopstilling, der kun skulle agere kulisse for den forrygende flotte musikalske oplevelse, der ventede forude for de fremmødte på Tobakken. Og fremmødet var da også ganske pænt. En tirsdag i vinterferien helt ude på det yderste af vestegnen havde lokket de fadølstørstige metalfolk ud af hullerne og ind på spillestedet, der i halvfemserne blev legendarisk for deres lokalmiljø med Invocator og Jacob Hansen i spidsen som galionsfigurer, ligesom stedet lagde skrå brædder til mange metalkoncerter med store, internationale navne i samme periode.
Siden har Tobakken måtte se sig slået lidt ned i rækkerne af pendanterne i henholdsvis København, Aarhus og Aalborg. Men esbjergenserne har ikke tænkt sig at lide en stille død, så sørme om ikke de har hevet Sepultura til byen. Noget så uventet, at guitarist Andreas Kisser med skam i stemmen må erkende, at han ikke kan udtale byens navn, men at han er glad for at være der. Det er publikum også. For Sepultura var tændte fra start.
Den store forsanger, amerikanske Derrick Green, troner frem med sit muskuløse væsen, og han er nu blevet fuldstændig kronraget, så han med sin fysik mere minder om en hybrid mellem en amerikansk bodybuilder og basketballspiller, qua bredde og højde, end en forsanger i et brasiliansk thrashband. Og styrke har Derrick Green. Efter 16 år i spidsen for Sepultura er han så forankret og selvsikker i sin rolle som indpisker, at der ingen tvivl er, om hvem der bærer publikum igennem showet. Det er forsangeren! Målt på energiniveau, intensitet og rå vokalleverance kan der umuligt være ét eneste fornuftigt metalmenneske på denne jord, der savner Max Cavalera. Det udpinte hashvrag er en sølle skygge af fordums styrke, der det seneste årti er visnet i tagt med, at den hjemmelavede fniseurt er tørret. Her står Green i skærende kontrast, da han denne aften leverer noget af det stærkeste, jeg har set endnu med Sepultura med Green som forsanger.
Andreas Kisser er naturligvis også et fikspunkt for mange. Guitaristen synger på 'Da Lama Ao Caos', hvor der synges på brasiliansk. En hyldest til landsmanden og musikeren Francisco de Assis França, der døde i 1997. Sangen er fra Fransiscos band Nação Zumbi.
Det var dog ikke kun bandet, der var gode denne aften. Det var publikum også. Esbjergenserne var mødt talstærkt op, og de var i godt humør. Der blev lavet moshpits, crowdsurfet og sågar stagedivet til et punkt, hvor Derrick Green og Andreas Kisser begge flækkede i store smil over energiniveauet.
Sepultura fik arbejdet sig varme, som koncerten skred frem, og det var ret sjovt at høre Green gå en oktav ned, da de spillede New Model Armys 'The Hunt', der figurerer som et covernummer på monsterpladen 'Chaos A.D.' fra '93. Sætlisten bestod primært af nye numre. Ellers var der faktisk kun blevet plads til de allerstørste hits fra firserne og halvfemsernes store plader. Disse plader er jo også blevet hevet frem af gemmerne, da Sepultura gæstede Voxhall i Aarhus tilbage i december måned 2011, hvor de kun spillede fra 'Arise', 'Beneath The Remains' og 'Chaos A.D.'. Så her til aften var fokus naturligt nok på den nye plade, hvorfra vi fik en del numre og så den afsluttende potpourri af hits, der rundede halvanden times brasiliansk sambathrash af på fornem vis.
Det blev aldrig kedeligt, og koncerten blev kun bedre for hver sang. Det kan godt være, at Sepultura ikke når samme højder, som de var på under og efter 'Roots'-pladen, men de kan deres håndværk til fingerspidserne, leverer varen med oprigtig spilleglæde og har materialet til at gøre en kold tirsdag i februar måned i vindblæste Esbjerg til en fed aften. Tak for det.
Vi glæder os allerede til at give nakkemusklerne endnu et træningspas når brasilianerne vender tilbage i juni måned og gæster Copenhell på Refshaleøen!
Karakter: 4.