Torsdagen var lang, og meget skulle ses. Nye bands, The Struts og Skallbank, overraskede positivt, mens Slayer skuffede og Megadeth overraskede positivt, og Graveyard sammen med King Diamond satte standarden for en god festivalkoncert.
Onsdagen er som så ofte før ankomstdag, hvor det mest handler om at falde over teltpløkker, drikke for hurtigt og se aftenens sene koncerter. Således også i år.
Tekniske drillerier dominerede i midten af koncerten, der samlet set var en times stabil, flirtende hardcore af den fede skuffe.
I foromtalerne skrev vi, at The Struts ikke var noget dårligt valg som opvarmning for The Rolling Stones for blot to år siden. Det var en underdrivelse af de større. Et mere charmerende band er sjældent set.
Det sidder i maven længe efter. Visheden om at have oplevet et musikhistorisk øjeblik, der mejsler sig ind i hukommelsen i lyd og billeder.
Kulissen var imponerende, og på Lemmy Stage opførtes en medrivende forestilling med blandede godter fra Mercyful Fate-tiden og slutteligt hele 'Abigail'. Mesterligt!
Efter endnu en tur over Øresund til Sweden Rock Festival har vores udsendte lært af bitter erfaring, hvad man må, og, endnu vigtigere, hvad man ikke må hinsidan!
Alt, hvad du har brug for at vide for at få et overblik over dette års Sweden Rock Festival. Det samlede program, varme anbefalinger, og hvilke bands der helt bør forbigås.
Så er der fuld skrald på 80’erne i klassisk Sweden Rock-ånd,. En simpel og virkningsfuld form, når plakaten skal fyldes ud: Det skal enten være (eller lyde som) Def Leppard eller Black Sabbath, og bandene skal gerne have toppet for cirka 25 år siden.
Her har vi nogle af de gamle drenge og piger, der har været på scenen i over fire årtier. De har hver især haft deres gode og dårlige perioder, og en koncert kan svinge fra det helt sublime til at bære vidnesbyrd om, at de skulle være stoppet, mens legen var god.
Et par definitive forbiere findes i de rester af kæmpenavne, der stivnakket fortsætter uden legendariske frontmænd eller finder sammen i et underligt miskmask af gamle og nye bandmedlemmer med overvægt af de sidste.
Næstefter Tyskland er Sverige det mest oplagte sted at høre power metal, og Sweden Rock har til lejligheden samlet en god portion bands, som enten bør opleves eller undgås.
Der er altid mange svenske bands på programmet, store som små. Spændvidden strækker sig denne gang fra det helt skrækkelige til det allerypperste, men her er de samlet under den svenske fane.
Her har vi de bands, der er i konstant rotation på bookingkalenderen og dermed ikke dekader væk fra Danmark, Tyskland eller Sverige for den sags skyld.
Det bliver svært at overgå (eller rettere undergå) Mötleys Crües pinlige optræden på sidste års Sweden Rock Festival, men her har vi samlet nogle af de bands, der alligevel synes at gå benhårdt efter førstepladsen.
Sweden Rock Festival er lige om hjørnet. Den fantastiske festival byder som altid på et fantastisk program. Vi varmer op i ugens top 5 med at se tilbage på nogle af de mest mindeværdige oplevelser.
Her er nye, og her er gamle, men fælles for dem er, at vi er spændte på, hvad de har tænkt sig at diske op med.
En milepæl i black metal spillet i sin helhed. Et helt unikt gensyn med et af nyere tids bedste rockbands, der genopstår for en enkelt stund, og et farvel til nogle af rockens store helte. Der er særlige oplevelser i vente på Sweden Rock Festival 2016.
Altid i øst og vest. Når Devilution drager på festival, ender fotografen og journalisterne sjældent til de samme koncerter. I stedet mødes de på halvvejen i baren! Se årets pletskud fra fotografen.
Judas Priest lukkede hovedscenen med årets koncert. Få timer før leverede Extreme årets bedste overraskelse. Kiss-legenden Ace Frehley var nærmest flyvende, mens Five Finger Death Punch igen var en ligegyldighed. The Darkness viste også fin fordrukken form før Copenhell!