"Förhelvede", opvarmningsdagen før Copenhells "2 Days of Metal"-koncept for alvor gik i gang, bød kun på åbning af en lille del af Copenhell, men stadig god musik og festlig stemning.
Det var Alice In Chains, der gjorde det bedst fredag. Amon Amarth, By The Patient m.fl. gjorde det også godt. Ghost og Danzig var dog på det jævne.
Med et perfekt show, et perfekt band og ikke mindst en perfekt stemme stod King Diamond for en fantastisk koncert som afslutning på Copenhell 2013.
Down var i absolut topform, da de lørdag aften leverede den måske bedste koncert på årets Copenhell.
Tegneseriesatanisterne i Ghost skuffede fredag på Copenhell. Men det var ikke kun bandets egen skyld; mod sollys og tvivlsom lyd kæmper selv onde paver nemlig forgæves.
Som så ofte før bringer vi her en stribe af fotografens egne favoritter. Lidt musikere, lidt publikum og lidt regn - til sammen nok en fantastisk Copenhell.
Malrun kastede sig hovedkulds og overbevisende ud i en regulær magtdemonstration, der absolut ikke passede til scenestørrelse og spilletidspunkt.
Gaahl, King ov Hell og God Seed levede op til bandnavnet og såede den ekstreme metalsæd, som fremtidige Copenhell-plakater bør byde på meget mere af, men frustrerende lydproblemer lagde en dæmper på det ellers suveræne.
Saturnus viste klassen på professionel vis lørdag eftermiddag på Copenhell - ingen dikkedarer, men bundsolid kvalitetsdoom, der dog ikke løftede sig det sidste stykke.
Metalcore med mange andre inspirationer gjorde, at selv de mest kræsne fandt ørelækkerier i Purified in Bloods sæt på Copenhell.
På en festival, der hovedsageligt fremhæver det melodiøse og festlige, var franske Celeste og deres blanding af sludge, black og postmetal et tiltrængt musikalsk indadvendt intermezzo på Copenhell.
Åbningsbandet til Förhelvede har nået meget på en toårig eksistens; at stå på Pandæmonium-scenen på Copenhell var tydeligvis noget, Fall of Pantheon nød og var stolte af.
Between The Buried And Me forblev stillestående under hele seancen, pånær bassist Dan Briggs, der som den eneste havde overskud til at komme ud over scenekanten.
Endnu en dag på kontoret fik Testament til at spille forkert, så de efterfølgende for alvor fik krudt i røven og præsterede noget af deres bedste.
Alderen trykkede absolut ikke hos Accept, da de åbnede Copenhells hovedscene lørdag eftermiddag. Veteranerne viste ganske enkelt, hvorfor de regnes for at være et af de helt klassiske metalband.
Torsdagens tredje band havde lagt makeuppen og sat håret højt i et show, som imponerede langt de fleste.
Deus Otiosus vandt sig tjansen på Copenhell og viste med god grund, hvorfor de var konkurrencens rette sejrherrer.
Med slagkraft fra Thors hammer og sikkert sejl holdt Amon Amarth kursen i vikingeskibet på en rute, der bød på øjeblikke af mytologisk magi.
Thrash metal og happy hour i baren lørdag klokken nærmest morgen virker som et fornuftigt grundlag for en tradition, og med Impalers fik folk rystet garnet og dumpet tømmermændene.
En kæmpe regnskylle satte sit præg på lørdagen, men det var ikke noget, der bortvaskede en masse gode koncerter.
For første gang siden turen med Deftones i 2010 gæstede Coheed and Cambria onsdag aften igen København. Det endte dog i ærgrelse og skuffelse over et ellers velspillende progressivt rockorkester.
Alice In Chains spillede tungt, cool og sjælfuldt og fik derved demonstreret musikkens livsperspektiverende kræfter.
Danzig druknede i dårlig lyd og et uinspireret band. Derfor blev koncerten med et af årets hovednavne en temmelig skuffende affære. Heldigvis dukkede der autentisk punkrock op til at råde en smule bod på det.
Melodisk black metal fra Ungarn i form af bandet med navn som – men ikke direkte efter – den danske ø Bornholm viste sig at være glimrende, lørdag efter regnvejret.
Grave har altid været et hårdtarbejdende band, og under den store regnskylle sled bandet sig frem til en sand dødsmetallisk arbejdssejr.
Rigtig mange så et veloplagt By the Patient åbne fredagen på Copenhell, men flere kunne have været med, havde det ikke været for kø til at få armbånd på samt tjek for drikkevarer m.m. ved indgangen.
Der var masser af "signatur-moves" fra medlemmerne af Scarred by Beauty i et glimrende show på Pandæmonium; hvor det nogle gange har virket koreograferet, var det blot herligt energisk her.
Parkway Drive satte publikum på plads med en lige højre, mens storsmilende Winston McCall i front spyttede første række i ansigtet med sin aggressive vokal.
HateSphere vandt over regntruslerne og festede med et energisk publikum.
Sabaton gjorde egentlig alt rigtigt, men nogen stor oplevelse var de ikke lørdag på Copenhells største scene.
Endelig! Langt om længe kom Illdisposed til Copenhell. Det er det eneste rigtige, og selvfølgelig skal Danmark repræsenteres ved overlegen brutalitet
Der var mødt mange frem for at gense Jason Newsted på scenen, og de blev bestemt ikke skuffede. Bassisten gjorde det klart, at han sagtens kan stå på egne ben.
Uden at være decideret skuffende stod In Flames for en lidt kedelig dag på det melodiske dødskontor.
Det var en våd fornøjelse, da amerikanske Every Time I Die ramte Hades-scenen på Copenhell tidligt lørdag aften. Dette stoppede dog ikke metalcore-slænget fra Buffalo i at levere et af deres berygtede liveshows. Tværtimod.
Alestorm kom, så, plyndrede, kølhalede skeptikerne - og sejrede, da de stolte skotter kastede anker ved Hades-scenen.
Den danske thrashscene har med Essence i spidsen fået et solidt spark frem i spotlyset, og drengene fra Nordjylland udnyttede momentet på Copenhell.
Canadiske Cancer Bats spillede et kort, men energisk sæt, der i den grad sprudlede af spilleglæde og -evne.
