Anders Molin

Devilutions hæderkronede Dragejæger

Navn: Anders Molin

Årgang:
1978

Bopæl:
København Ø, omend jeg nødigt vil kendes ved at stamme fra en ugudelig forstad til kongens by.

Devilution funktion:
Jeg vil helst anmelde god powermetal, men det er der så lidt af, derfor tager jeg mig af død, black, heavy, thrash, hardrock, progressiv eller hvad jeg nu lige falder over eller dikteres at skulle anmelde. Jeg står dog også bag serien Dragejægerens Krønike, som er en rejse ud i alverdens ringe powermetal (og det er der meget af).

Med siden:
 2004

Uddannelse:
 Lærer i dansk, dansk som andetsprog, musik og historie fra N. Zahles Seminarium 2005

Civil job:
 Åndelig, kulturel og faglig beriger på Rådmandsgades Skole, Nørrebro.

Skribent CV
: Jeg har været kort forbi Gaffa og Musik.dk, men med i HeavyJam fra 2004 før det blev til NRGmagazine og sidenhen Devilution.

Jeg er også godt på vej til at debutere som børnebogsforfatter på Forlaget Carlsen.

Bedste koncert:
 Billy Idol i Vega 2005 vinder, fordi det var mit første møde med mit store idol, og han var mere suveræn end jeg havde forestillet mig. Men også Valient Thorr på KB18 en hed sommeraften i 2011 står som noget særligt, fordi det var så grusomt intenst og svedigt. Rammstein på Orange Scene i 1999 var mit første møde med tysken, og det var helt magisk at se et band gå amok i ild og tonsertung industri-metal.  

Bedste plade:
 Pretty Maids - 'Red, Hot and Heavy', Blind Guardian - 'Imaginations from the Other Side' og Helloween - 'Keeper of the Seven Keys' gjorde mig forelsket i metal.
Megadeth 'Youthanasia, Metallica -'Master of Puppets/Ride the Lightning, Iron Maiden - 'Powerslave/Seventh Son og Dream Theater 'Images and Words' forfinede min smag.
Bruce Dickinson - 'The Chemical Wedding' og Iron Maiden - 'Brave New World fik mig til at genopdage ægte heavy metal, da jeg var ved at gå død i en progressiv forelskelse i sluthalvfemserne.
Mastodon - 'Crack the Skye', Machine Head - 'The Blackening og Devin Townsend - 'Ocean Machine/Addicted!' har sneget sig på senere og King Diamond - 'Abigail/Them' er blevet evigt gyldige klassikere. 
Desuden elsker jeg alt med Billy Idol!

Hvorfor Devilution:
Fordi det smukke budskab om den onde musik skal spredes, og genren fortjener mere end nogen anden et medie, der tager den seriøst - verden er i forvejen oversvømmet af tumpet musikformidling, der stadig tror af den hårde musik spilles af sataniske pandaer med nekrofilitendenser (Det gør den også til tider - og respekt for det).
Men også af den egoistiske grund, at jeg gerne vil udvide min horisont, men nogen gange er for doven til selv at gøre noget ved det. Her er det godt at have en insisterende negerkonge til at pådutte diverse obskure nye musikalske bekendtskaber af både skidt og kanelsk karakter. Desuden kan jeg enormt godt lide at skrive, men til tider mangler jeg en grund til det - Devilution er en fremragende grund!

På det personlige plan:
Gift med kæresten Louise og den stolte indehaver af drengen Billy født i 2012. Håndterer også leadhegnet i det københavnske thrash-heavy-ensemble Electric Hellride.