Copenhell 26: Nærmest royal metalcore
Trivium spillede fedt på Helvíti, hvor bandet trak på stærke ældre sange, men samtidig kunne røbe, at det kommende 11. album er det bedste endnu fra bandet.
Mikkel Neperus, Copenhell-vært, havde ikke fået lov til at præsentere Trivium, for de kunne godt tale for sig selv ved musikken og ikke mindst det store Trivium skrevet på bagtæppet. Men han fik da antydet, efter opfordringer om at huske solcremen, særligt hvis man blot var i bar' kas' og farverige tatoveringer som hovedpersonen i bandet på scenen senere skulle være det, at det vi skulle opleve var "kongerne af metalcore".
Og med en start i fortrinlig lyd med energi som i en energidrik i 'Pull Harder on the Strings of Your Martyr', så kom festen i gang på nærmest royal vis fra start. Et nummer fra gennembrudsalbummet 'Ascendancy' fra 2005, da Matt Heafy i front på lead vokal og guitar, Corey Beaulieu, ligeledes guitar og vokal, og Paulo Gregoletto på bas (og lidt vokal) blev spået fremtiden i metalverdenen. Dengang med Travis Scott på trommer, men i dag er det Alex Rüdinger. Kernen i bandet er dog intakt alle disse år efter. Bandet steg måske ikke stjernerne helt dengang, men har siden bygget en fornem karriere op med flere træffere på albumfronten.
Præcision og hilsner på dansk
Starten gik på slaget 16.00, og bandet takkede af 16.59. Et udtryk for et ekstremt præcist og professionelt band. Fra de mange små Trivium-logoer, der fik trommesættets stortrommer til at ligne Triviums svar på en Gucci-taske, til et stramtspillende band, hvor Heafy i front til start fik reklameret for sin rygaflastende guitarstrap, specielt egnede til de tungere, Les Paul-lignende guitarer. Varmen eller behovet for at være cool fik dog frontmanden til at skifte fra vest og strop til bar mave, seje tatoveringer i fede farver og regulær guitarstrap.
Samtidig med at humøret steg, kom tungen ud på en nærmest Gene Simmons-agtig vis, og han smed om sig med "manga tak"-er. Han lod til at være glad for Danmark og fortalte senere, at siden 2005 var dette det største for bandet i Danmark.
Pitten vågnede
Netop som Heafy satte publikum i gang med et højlydt "hey, hey", havde en kvinde i inderpitten sagt, at der "da ikke var så meget gang i pitten", og så kom der præcis dét. Trivium præsenterede sin eneste regel: "Everybody moves", og det gjorde vi så, i hvert fald i de inderste gemakker. Det var også der skyggen var, så det manglede da bare.
De for genren vigtige skift mellem vokaltyper, råb, growl, skønsang, you name it sad lige i skabet. Det gav fællessang i 'Until the World Goes Cold', og så var der igen besøg tilbage til 2005 med 'Like Lights to the Flies'. Bare herligt.
Vi ses!
Et 11. album på vej blev lovet, lige så vel som visit til Danmark var planlagt for 2027. Albummet skulle være Triviums bedste nogensinde ifølge frontmanden, og skal man tro End It-frontmanden, der med band var på programmet dagen før, så er det jo så ganske sandt: Hvis man ikke tror på sig selv, hvem skal så?
I respekt for et velspillende Trivium blev vi alle dikteret ned på knæ til et brag af et "jump" under afslutteren 'In Waves', hvor vi så blev belønnet for indsatsen med et lille knald og en større mængde konfetti skudt ud over publikum. Festligt, præcis som vores time i selskab med amerikanerne var.