90'er-provoerne er tilbage

90'er-provoerne er tilbage
Ice-T og Body Count er på vej tilbage på scenen - inspireret af President Bush, som Ice-T forklarer det på DVD'en "Live in L.A.". I starten af 90'erne - lang tid før Fred Durst rendte rundt og prøvede at stikke rekorden for, hvor mange gange man kan nå at sige ”fuck” på plade - huserede Body Count. For de, der skulle have glemt det (eller ikke ved det), så er Body Count rapperen Ice-T's metal-sideprojekt. Bandet høstede megen opmærksomhed med debutalbummet, som indeholdt den kontroversielle sang, ”Cop Killer”, og første oplag af albummet hed også ”Cop Killer”. Efter mange kontroverser blev den version trukket tilbage og udsendt igen uden det nummeret og samtidig omdøbt til ”Body Count”. Som lille rockpurk var Body Count rent kult for undertegnede, så det er da også lidt af et nostalgitrip at se denne nye live-DVD (som i øvrigt har været ude i USA i et halvt år, men først udsendes herhjemme nu) så mange år senere. Son of a Bush Siden 90'erne er hele tre Body Count-bandmedlemmer gået bort. Først trommeslager Beatmaster V (leukæmi), så bassist Mooseman (drive by-shooting) og senest (guitarist) D-Roc (kræft). Det er nu kun Ice-T og den ganske habile guitarist Ernie C, der er tilbage fra den originale konstellation. Nu er bandet tilbage og på vej med en ny cd, og spiller også på denne sommers Ozzfest. Koncerten her er filmet i Los Angeles-klubben, The Troubadour, under bandets comeback-koncert i 2004. Den fem kvarter lange affære er en greatest hits-gennemgang af de bedste sange fra de to første albums krydret med et helt nyt nummer, ”Murder for Hire”, som beviser at Body Count ikke er færdige endnu. Spoken Word-introen til nummeret ”Body Count”, som oprindeligt handlede om racistisk politi og bandelivet i Los Angeles’ South Central-område, er skiftet ud med svada imod George W. Bush, som bliver kaldt ”Son of a Bush”. Ice-T ligner en, der har haft det lidt for godt på det seneste, og spist en tærte eller to for meget hjemme i jacuzzien, men stemmen er stadig intakt. Det trækker dog lidt ned, at bandet halter lidt i nogle af sangene. Hendrix og Slayer Som bonusmateriale er der et 20 minutter langt og ganske interessant interview med Ice-T og lidt snak fra en tydeligt skæv Ernie C. Her forklarer Ice-T, at han har genoplivet Body Count, fordi USA er blevet ”fucked up” igen, efter at Bush er blevet præsident, og at der igen er brug for en samfundsfaglig kommentar gennem den hårde rockmusik. Han fortæller endvidere, at han blev opdraget med rockmusik (hans fætter, som han boede ved, hørte ikke andet end Hendrix og Blue Öyster Cult) og han nævner bl.a. Black Flag og Slayer som inspirationskilder til Body Count. Nostalgi? Måske nok, men de der husker Body Count, og ikke synes bandet var for platte eller barnlige at høre på, kan roligt investere i denne DVD. NB! Med DVD’en følger en CD med to nye numre på, som denne anmelder ikke har fået stillet til rådighed.

Kunstner
Titel
Live in L.A.
Distributør
Karakter
4