Historie med fokus på udtryk

DR2 rockhistorie S2

DR fortsætter serien om dansk rockhistorie. Jesper Binzer har både Lars Ulrich, Myrkur og Baest med i denne anden sæson.







I første sæson af DR's store, danske rockhistorie dykkede man over seks episoder ned i materien og forsøgte at lave et overblik over denne genre, der har eksisteret siden 50'erne. Vi kaldte den et finurligt krads i overfladen, og nu er der så kommet en sæson mere.

Er man så kommet et spadestik dybere?

Nej. Den overordnede konklusion må være, at der stadig mangler noget fordybelse. Det sker dog ikke, da formatet simpelthen ikke tillader det. Vi følger stadig Jesper Binzer fra D.A.D. rundt i, mestendels, diverse københavnske lejligheder, hvor han interviewer personer, der har været med i dansk rock på forskellige tidspunkter. 

Af de større scoop i denne sæson er selvfølgelig, at man har Lars Ulrich fra Metallica med på en opkobling fra USA, hvor der diskuteres tøj. Hvordan t-shirten blev en del af uniformen når man er til rock eller heavy metal koncert. Og denne gang kommer vi også forbi hele heavy metal genren, da der er besøg hos Baest i deres studie, hos Kellermensch, og til sidst også forbi Myrkur. Det er dog stadig små nålestiksmanøvrer. Vi skal nå en masse.

Binzer kommer vidt omkring. Interviews med Peter Belli, en af dansk rocks gudfædre, er med, ligesom Carpark North, Big Fat Snake, Pernille Rosendahl og nyere navne som Brimheim, Bisse og Søn medvirker med hver deres vinkel på dansk rock. Så kan man mene, at det måske er lidt spøjst, at der også er navne som Trentemøller og Peter Sommer med, ligesom Zididada sørme også gør comeback for en kort reprise.

De fire afsnit hedder 'Forsangeren', 'Sproget', 'På scenen' og 'Tøjet' og fælles for dem er det, at man kredser om udtrykket mere end substansen. Hvordan man indtager scenen som forsanger, hvordan og på hvilket sprog man synger, hvordan man styrer publikum og hvordan man ser ud, både som kunstner og som publikum i genren. Det hele fortalt af en veloplagt Jesper Binzer, der hele tiden må tage sig selv i at snakke i stedet for at lade interviewofrene komme til sin ret, men balancen er faktisk ganske god og dynamikken mellem vært og gæster er igen både jovial, humoristisk og i øjeblikke også seriøs og momentært dyb.

Denne gang er det dog kun fire gange 30 minutter. DR skal alligevel have ros for at fortsætte serien. For eftertidens skyld er det kun godt, vi får de centrale aktører til at tale om musikken, tiden og deres rolle i forskellige tidsaldre mens de stadig er her, kan huske det og i stand til at reflektere over det. Det er befriende at høre kunstnere som Dicte og Rock Hard Power Spray være i stand til at se sig selv udefra og de gør sig nogle betragtninger, der kan være relevante for unge musikere, der kun lige er ved at dyppe fødderne i deres kunstneriske virke.

På den måde er sæson 2 værd at se. For historien. Og for fremtidige generationer. Hvad de også skal være opmærksomme på, der også betyder noget. At det ikke kun er musikken, men også hvordan man præsenterer den.