Intim AC/DC Fest

Heavyjam.dk til stor og speciel AC/DC aften i London. Historisk gig på et klassisk spillested med et legendarisk band. AC/DC's one off optræden på Hammersmith Odeon (nu mere Carling Hammersmith Apollo, men vi holder os nu til dt gode gamle navn) i den vestlige del af London var bandets første show på stedet i 23 år. Billetterne sat til samme pris som dengang: 10£ - og selvsagt blev samtlige 5000 styks revet væk på blot fire minutter, da de blev sat til salg en lille uges tid inden koncerten.

Som de fleste old school fans ved det, og som bandet fortalte på pressemødet, eftermiddagen inden showet, var London byen, hvor bandets fantastiske internationale karriere tog fart. Blot fire måneder efter at bandet ankom fra Australien for at headline Londons små klubber, spillede AC/DC på den navnkundige Hammersmith Odeon, uddødeliggjort af legendariske live albums fra bands som Motörhead ("No Sleep 'Til Hammersmith") og Thin Lizzy ("Live & Dangerous").

Så der var mange gode nostalgiske følelser involveret i dette arrangement, hvilket også fluks havde fået undertegnede til lommerne og booket et par prompte Easyjet afgange. Under pressemødet hyggede AC/DC sig også med et godt grin over de gamle anekdoter, som dengang da afdøde sanger Bon Scott (før bandets første show på Hammersmith Odeon) insisterede på at tage undergrunds toget ud til Hammersmith i stedet for i bil. Så Bon Scott ankom sammmen med mængden af fans, men han fik ikke lov at slippe ind i salen uden billet; han måtte derfor købe en billet for at kunne komme op på scenen og optræde i front for sit AC/DC!

Det handlede meget om "dengang" til pressemødet, og Malcolm Young
ville kun afsløre at han og broder Angus er i gang med at skrive nye sange, men uden at nævne videre detaljer (udgivelses-dato, titel, producer etc.), andet end, at de to brødre "altid prøver at skrive nye gode klassiske rock'n'roll sange, fordi de ikke bare vil turnere rundt som et greatest hits band!" Bandet afslørede dog også, at de - på det nye album - gerne så en genforening med deres gamle producere som storebroder George Young eller Robert "Mutt" Lange ("Highway To Hell").

[img]http://heavyjam.dk/img/460.jpg[/img]

Highway To Heaven

Allerede henover middag var området omkring Hammersmith, under den store motorvejsbro fyldt op af hundredvis af AC/DC fans i alle aldre, og man fornemmede en summen af ekstraordinær forventning. AC/DC på et så - i London-sammenhæng - ekstremt lille sted, som i sandhed også virker mere som et "Store Vega-møder-Alexandra-i-Saga-sammenæng" end en hal der er større end fx Valby Hallen. Hammersmith er ekstremt intim i forhold til dets størrelse, som i vrigt just er blevet udvidet ved at fjernelsen af samtlige sæder nede på gulvet.

Undertegnede var dog vel placeret oppe på den store balkon med perfekt udsigt ned til drengene, der kickstartede festen med den gamle "Hell Ain't A Bad Place To Be". Seeejt, men Hammersmith Odeon var nu heller ikke værst at være i, denne aften, med et AC/DC uden det store sceneshow, ramper og alt muligt andet halløj (bortset fra den obligatoriske klokke i "Hells Bells" og ditto kanoner i den afsluttende "For Those About To Rock (We Salute You)". Og meget, meget kultisk, så var showet sådan meget "klub-agtigt", hvor bandet samledes omkring trommesættet inden numrene for lige at tjekke op på næste nummer. Meget spontant og monstersvedigt at skulle opleve bandet på denne måde!

Sangmæssigt var det mest kult-kølige øjeblik nok "Rock'n'Roll Damnation" fra den lidt oversete "Powerage" plade fra '78, men ellers var det jo bare gnistrende godter, der røg af højttalerne, og det eneste minus ved denne koncert var at den var kortere end bandets vanlige arena-shows. Kunne godt have klaret meget, meget mere fra dette eviggyldige gudeband. Glæder mig infamt til den kommende turné - og skip nu de principper omkring egne stadion shows vs. festivaler, og spil så på fåking Roskilde Festival, drenge! I behøver jo ikke al Jeres scenelir, alligevel - det oplevede vi jo på Hammersmith i tirsdags.