Amager Bio blev en katedral

Amager Bio blev en katedral

Franske Gojira levede til fulde op til sit ry, og leverede en koncentreret og vild koncert

Kunstner
Spillested
Dato
27-04-2009
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
5

Endelig kom Gojira til København. Bandet har eksisteret i snart 12 år og har vokset sig til eet af det mest trendsættende bands, med dets døds-drone/sludge metal.


Det Bayonnebeboende orkester har et ry som et af scenens bedste live acts, og ryet er velfortjent. De leverer en dybt koncentreret indsats, der til trods for præcisionen er noget af det vildeste jeg har oplevet, ikke mindst fordi de modsat bands som Dillinger Escape Plan, har tyngden på deres side.


Tyngden er selvfølgelig hele orkestrets fortjeneste, men særligt skal trommeslageren Mario Duplantier nævnes, da han en af de dygtigste af de yngre i genren – vi taler Lombardo niveau her! Også bassisten, Jean-Michel Labadie tynger i positiv forstand lyden. Bassen er ikke forvrænget, og ofte er det bedre end forvrænging på dette sagtmodige instrument, hvis man altså går efter det tunge og pompøse.


Det pompøse ville dog aldrig kunne opnås i den grad som det er lykkes for Gojira, havde det ikke været for de dræberriffs som bandet river af sig. De formår både det hurtige og det monolitiske, som giver musikken et nærmest katedralisk feel.


Det hele var understøttet fint af kvartettens afdæmpede fremtoning i sort, uden tusser og med en back-screen der skiftede mellem forskellige grafiske motiver, sort/hvid billeder og små filmstykker. Normalt kan den slags godt blive for meget, som bl.a. Ministry har vist, da det tager fokus fra musikken. Hos Gojira var det lavet så diskret, at det understregede den lidt nøgterne og melankolske weltschmertz, som franskmændene kan levere uden at blive sentimentale. At Gojira formåede den stemning i Amager Bio, såvel som et hvilket som helst andet sted, er ganske enkelt imponerende.


Gojira var forbi Roskildefestival for to år siden, og kommer optræder igen i årets program. Det bør man ikke gå glip af – og man kan roligt tage ens mindre metallede venner med.