CK-Why?

Populær
CK-Why?

CKY er ikke bedre end et godt gymnasieband, hvilket ikke er grund nok til at flyve det over Atlanten.

Kunstner
Spillested
Dato
11-11-2009
Genre
Forfatter
Karakter
1

Musikalsk kvalitet er ikke en entydig størrelse. Eksempelvis kan et gymnasieband godt være et godt ét af slagsen, selvom det ville blive tromlet fladt i 'den virkelige' musikverden. Ligeledes gælder der for ens lille nevøs musikskoleafslutning andre standarder, end for internationalt tournerende bands.

CKY er et orkester fra Philadelphia, der lyder som et gymnasieband samtidig med, at det er internationalt turnerende. Havde man hørt det nede om hjørnet til en fredagscafé ville man have tænkt noget i stil med, at ”det var vel nok nogle lovende ungersvende med gode musikalske ideer.”

Men når man derimod hører det på Lille Vega, velvidende at noget har syntes det var umagen værd at flyve dem over atlanten, bliver man stødt over hvor ringe musikken er udført. Især sangen! Den er på niveau med hvad guitarister tager med i øveren, når de præsenterer et hjemmelavet nummer, og det er bare ikke godt nok. At de havde en drukken hip hop-klovn til at dingle rundt på scenen, gjorde heller intet for at hive niveauet op på det acceptable.

De lange guitarriffs er kernen i deres musik, og klart orkestrets styrke. Men det formår ikke rigtig at sætte dem sammen til velfungerende numre, og det må derfor skrue højt op for at få ét eller andet ud over scenekanten.

CKY havde øjensynligt en lille dedikeret tilhængerskare, kunne man erfare i et halvtomt Lille Vega, og den virkede ret veltilfreds. Undertegnede kunne på ingen måde slutte sig til den.