Hviler på visne laurbær
Populær
Det nostalgiske trip er ved at ende for At the Gates, der længe har levet af fortidens succes. Efterhånden bør de komme videre i teksten eller stoppe, mens legen er god.
2. Cold
3. Terminal Spirit Disease
4. Raped by the Light of Christ
5. Under a Serpent Sun
6. Windows
7. World of Lies
8. The Burning Darkness
9. The Swarm
10. Forever Blind
11. Suicide Nation
12. Captor of Sin
(Slayer cover)
13. Nausea
14. The Beautiful Wound
15. Unto Others
16. All Life Ends
17. Need
Ekstra:
18. Blinded by Fear
19. Kingdom Gone
Der skal ikke herske nogen tvivl om At the Gates’ rolle i udviklingen inden for den melodiske dødsmetal, som svenskerne fra Göteborg samme med flere andre fra byens metal-miljø stod i spidsen for. Som bekendt gik bandet i opløsning i 1996, hvor gruppens talenter Anders og Jonas Björler sammen med trommeslageren Adrian Erlandsson efterfølgende dannede The Haunted.
De to brødre gendannede fra 2007-08 kortvarigt At the Gates for igen at vække gruppen til live i 2010. Denne gang tilsyneladende permanent, hvilket skabte kaos i The Haunted og efter alt at dømme har lagt den hjemsøgte gruppe i graven. Og det på mange måder ærgerlige, ved at At the Gates' gendannelse er blevet på bekostning af The Haunted, hvis ’Unseen’ fra 2011 stadig bød på et band i forrygende form. For udover det for længst overståede nostalgiske trip, hvad kan man så egentlig bruge At the Gates til anno 2013?
'Slaughter of the Soul' i centrum
Bandets første udgivelser byder på dødsmetal af høj kaliber, mens det mere melodiøst prægede hovedværk ’Slaughter of the Soul’, som er bandets seneste udgivelse, er i særklasse. Albummet har 18 år på bagen, og svenskerne fremførte stort set alle numrene under koncerten fredag aften på festivalen.
Titelnummeret indledte koncerten, mens syv andre sange fra skiven kom mellem karrierens første numre. Det absolutte hit ’Blinded by Fear’ kom som ekstra nummer, inden ’Kingdom Gone’ fra ’The Red In the Sky is Ours’ lukkede fem kvarters koncert.
En koncert, der unægtelig var årets vildeste med en voldsom moshpit, så støvet fra den soltørrede jord spredte sig som aske fra et vulkanudbrud. Det gik heftigt for sig!
Og på den måde var koncerten på mange måder ganske glimrende. Der har aldrig været meget liv i Björler-brødrene på en scene, og denne gang var ingen undtagelse. Det er primært frontmand Tomas Lindberg, der sparker energien ud over scenekanten, og det gør ham med en glimrende energisk attitude.
Kom videre eller stop
De to gange, At the Gates nu er blevet gendannet, har nyhedsværdien været stor, og det er forståeligt nok. Men spørgsmålet er, hvor længe At the Gates egentlig har tænkt sig at hvile på fortidens laurbær? ’Slaughter of the Soul’ er gammel nok til at flytte hjemmefra, og med sammenlagt fem års gendannelse har bandet levet højt på den stolte og sidstfødte sønnike. Og trods kvaliteterne og styrken i knægten, demonstrerede koncerten nu nok, at At the Gates trænger til at formere sig med nyt materiale og vise potensen frem blandt nutidens nyere bands, hvis ikke de skal ende som bedstefaren, man ikke længere gider besøge.