Kædedans og moshpit

Kædedans og moshpit

Det var finsk, fjollet og festligt, da Korpiklaani stod for årets folkemusikalske indslag.

Kunstner
Dato
16-06-2012
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Reerslev
Forfatter
Karakter
3

Som det eneste indslag ovre i power/folk-metalafdelingen skilte de finske spillemænd sig kraftigt ud i programmet. Og så skulle de endda konkurrere om opmærksomheden med hjemlandets helte i The Kandidate – ingen let opgave på breddegrader, hvor denne genre har trangere kår end i de omkringliggende stater.

Men Korpiklaani var opsat på at levere en fest, og uanset om man finder glæde ved violin og harmonika i metalverdenen, så må man lette på hjelmen i respekt for den smukke blanding af mosh-pit og kædedans, som sekstetten fik gang i foran scenen - og et betragteligt stykke tilbage - blandt de mange fremmødte i den sidste halvdel af koncerttimen.

Alkoholens glæder og farer

Det startede ellers ikke helt prangende, og trods solidt håndværk skulle folk lige se dem an, før de helt uimodståelige drukviser ’Happy Little Boozer’, ’Vodka’, ’Tequila’ og ’Beer Beer’ fik smilet frem hos undertegnede såvel som adskillige andre, der ellers havde bevæbnet sig med korslagte arme og tilhørende skeptisk mine. Men Finlands udvalgte er så indiskutabelt dygtige til det de gør, at de endda formåede at slippe godt fra en violinsolo. Og selvom man nok må klandre dem for, at virker bedst og skaber bedst stemning når sangene bliver åbenlyst fjollede (såsom de nævnte om alkoholens glæder), hvorimod mere seriøse numre ikke har samme appel til alle, så var publikums generelle glæde over dette anderledes indslag stor.

Omvendt kan det netop ærgre, at det er svært at vide om de egentlig vil tages seriøst, eller om det hele bare er en let tåbelig, men også meget underholdende gimmick. Det var svært at forestille sig at de kunne holde dampen kørende i længere tid. Og når man tænker på at seneste udgivelse 'Ukon Wacka' netop lever på også at rumme effektiv og velskreven metal understøttet af folkemusik, så kan man godt undre sig over (og måske endda ærgre sig), at de ikke fik mere ud af den side af repertoiret - potentialet er der.