KTDF V: En time blev lidt for meget

Populær
KTDF V: En time blev lidt for meget

Cianide var en glimrende oplevelse i god, massiv lyd, men til et fuldt 60 minutters sæt manglede der variation for at holde interessen blandt tilhørerne på højeste niveau.

Kunstner
Spillested
Dato
06-09-2014
Trackliste
Rage War
Mindscrape
Divide and Conquer
Envy and Hatred
Trust No One
Gates of Slumber
The Dying Truth
Desecration Storm
Forsaken Doom
Death Metal Maniac
Funeral
Scourging at the Pillar
The Undead March
Metal Never Bends
Karakter
3

Efter den nærmest rituelle messe med svenske Ircallian Oracle stod trioen Cianide fra USA klar til en omgang oldschool dødsmetal på hovedscenen. Bandets historie går helt tilbage til 1988, og medlemmerne har troligt holdt kursen og kærligheden til dødsmetal intakt. Nogle bands skifter stil og spiller nærmest ikke det gamle materiale længere, men her har der ikke været så stor slinger i valsen, og det bedste bevis for dette denne aften var, da Cianide spillede ’Funeral’, titelnummeret fra den første demo, der dateres tilbage til 1990. Sejt.

Baslyden var forvrænget, men klar og tydelig i mixet og i god balance med de to andre instrumenter. Både guitaristen og bassisten growlede, og med hver sin lyd fra struben medvirkede det til lidt variation. Den forholdsvis simple musikken lød massivt, specielt i bandets foretrukne midttempo, men det blev også knusende tungt, når tonerne af og til lod sig lokke ud i noget mere doomy. Et par numre sparkede dog mere fra sig og raserede afsted i et hastigt tempo direkte dømt til at give ømme nakker. Det var også her, at der kom godt gang i et par stagedivere.

Rart med rendyrket død

Det var første gang, at bandet spillede i Europa til trods for dets mangeårige eksistens. Der var ingen tegn på nervøsitet på den konto, og specielt bassisten havde en ro og autoritet, der var Tom Araya værdig. Men glæden kunne ikke skjules helt: Det var ikke kun spilleglæde, der var også en tydelig taknemmelighed over publikums varme modtagelse. Og der var da også noget særligt ved sådan en omgang klassisk død, som ikke lånte elementer fra andre genrer som fx black metal eller bare blev alt for melodisk. Ja, på samme måde som Detest i følge vor skribent om fredagen havde været forfriskende dagen forinden ved ikke have fået "forurenet" den klassiske dyd i oldschool død.

I længden – og det var et langt sæt, da amerikanerne næsten spillede den fulde time, som programmet tillod – kunne musikken dog ikke se sig fri for gentagelser. Ikke at nogle numre kom flere gange, men fordi de til et så langt sæt ikke skilte sig nok ud fra hinanden til at holde interessen hele vejen. Der var også blevet mere plads i salen til sidst end til start – men det kan dog også være pga. det velkendte problem med pladsen ved den anden scene, hvor bysbørnene i Undergang skulle spille få minutter efter, at Cianide gik af scenen.