RF' 14: Medrivende norsk rock
PopulærSpilletidspunktet søndag middag forhindrede ikke de rutinerede Skambankt i at levere en veloplagt og vedkommende rockfest for tredje gang i karrieren på festivalen.
Det er aldrig en nem opgave at sparke festivalen i gear om søndagen. Det kræver en særlig vilje fra bandet, hvis det trætte og tømmermandsplagede publikum skal være med på den sidste dags første svingom. Men godt set af festivalen. Norske Skambankt virkede som det helt rette band at skyde dagen og humøret i gang med.
Skambankt er et populært navn på Dyrskuepladsen. I 2005 bragede de igennem foran 20.000 publikummer og satte for alvor deres navn på det danske landkort. I 2009 returnerede de med en sen nattekoncert på Arena og sikrede en sand fest.
Klokken 12 sharp gik de fire sortklædte nordmænd på scenen med et målrettet blik i øjnene. Tydeligvis glade over at være tilbage på den festival, som frontmand Terje Winterstø gæstede for trettende gang, fortalte han mellem de sprudlende numre.
Sprudlende var nemlig præcis, hvad Skambankts rockede punk virkede som denne eftermiddag, hvor særligt lyden blev koncertens helt store triumf. Der var en sjældent hørt bund i trommerne, så hvert taktslag gik smukt igennem til de pumpende guitarriffs og Winterstøs bløde vokal.
Skambankt er ikke en oplevelse i hverken i lir eller utallige temposkift. Musikken følger formlen fra bands som Ramones, Social Distorition og Bad Religion, men også og især Queens of the Stone Ages første udgivelser syntes at have smittet af på nordmændene.
Af og til for letbenet, hvor numrene ikke altid helt rækker ud over det banale. Men medrivende og effektivt, når ’Mantra’, ’Malin’ og ’Min Eliksir’ bliver leveret med en så overbevisende passion og velvilje, som Skambankt udstrålede på denne hede søndag. Små problemer undervejs med en mikrofon, der faldt ned, og en spontan guitarudskiftning hos Terje Winterstø kunne ikke sende bandets skipper ud af kurs. Han tog det rutineret og så overskudsagtigt, at festen fortsatte ubesværet.
Det er et ganske sigende billede af Skambankt, der veloplagt og superprofessionelt leverede en vedkommende koncert, som fra starten gik rent ind hos den relative store publikumsskare, der var troppet op i Avalon-teltet. De fik, hvad de kom efter.