RF 26: Veritable øretæver
Lord Snow lukkede Roskilde Festival 2026 med et hæsblæsende mix af math og emoviolence i en koncert, hvor pusterummene desværre lidt for ofte dræbte momentum.
Da klokken havde slået en halv time over midnat på festivalens sidste dag, var det kun de få rå, der havde energien tilbage til amerikanernes absurd heftige blanding af math og emoviolence, og vi har nok ikke været mange flere end 100 tilbage på det tidspunkt i Gloria-laden. Og selvom kvartetten begyndte med at undskylde det stramme spilletidspunkt, både over for publikum og de hårdtarbejdende sceneteknikere, så leverede de præcis det, vi havde holdt os vågne for: en heftig afslutning på Roskilde Festival 2026.
Gruppen, som sidste år blev genforenet med An Lacy, der var tilbage i front på vokal, spiller en hæsblæsende fusion af øredøvende screamo og math, hvor numrene sjældent strakte sig længere end et minut eller to. Med den afsindige trommeslager Erik Anderson som dynamo i det hele (vi taler Brian Chippendale-agtigt galskab!) tordnede Chicago-bandet sig igennem en koncert, hvor publikum tog dansen op til de sidste circlepits, der fik støvet til at lette i laden.
Eftersom Lord Snow kun har en lille stak meget korte udgivelser på samvittigheden fyldte de spilletiden ud med nogle elektroniske loops mellem numrene, der også tjente som pusterum, hvor især Anderson lige kunne få vejret igen. Det blev lidt trættende i længden, især fordi det gang på gang dræbte momentum, som om vi publikummer også lige trængte til en ufrivillig tur i tovene efter en mavepuster.
Midnat på Roskilde Festivals sidste dag er de fleste dog nok hinsides udmattede og helt ligeglade, så det havde pyntet, om Lord Snow bare havde givet den fuld skrue i 30 minutter, eller 20 for den sags skyld, i stedet for at smøre koncerten ud over tre kvarter. Men øretæverne føltes nu alligevel ret veritable.