RF 26: Lidt for lidt, lidt for ufokuseret
Det blev en kort og i sidste ende lidt utilfredsstillende koncert med canadiske Truck Violence, der både viste gode takter og svagheder.
Med en blanding af hardcorens vrede, støjrockens sørgmodighed og nordamerikansk folkemusik kunne Truck Violence have været en ret meget bedre oplevelse, end det i praksis var. Forsanger Karsyn Henderson gjorde en brav indsats som lyrisk indpisker, og jeg kunne egentlig godt lide hans rustne stemme og sejlende, sorgfulde intonation. Han har et godt brøl, men han er bedre i sårbare, stille stunder som under ’Guns Buried in the Back Yard’ fra gruppens debutalbum, ’Violence’, hvor det blot var ham og banjoens slingrevals. Bestemt et rørende øjeblik.
Når bandet skruede bissen på, var det egentlig også fint, men det er i de momenter, hvor de nogle gange mister deres kompositoriske finesse en smule. Ligheden i udtryk med labelkammeraterne i Chat Pile var der bestemt, men der er en mere metallisk kant til Truck Violence, og jeg vil ikke sige, at bandet har en decideret uselvstændig stil. Det er måske mere en ’For Fans Of ...”-situation, vi er ude i. Og i sidste ende tilhører ingen af de nævnte musikalske elementer jo ét bestemt band.
Også ’Jaundiced and Reaching for a Mother’ var et højdepunkt, men i sidste ende forblev koncerten med sine kun 30 minutters spilletid og et katalog af sange, der næsten, men ikke helt, er der, til et lovende bekendtskab med et endnu ikke helt forløst potentiale. Vi har lov at håbe på mere næste gang, for der er bestemt noget at bygge på.