Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA'12: Groovy grind

Updated
WOA'12: Groovy grind
WOA'12: Groovy grind
WOA'12: Groovy grind
WOA'12: Groovy grind
WOA'12: Groovy grind

Nasum fik deres grindcore til at svinge og groove godt på bandets sidste Wacken-koncert nogensinde.

Kunstner
Dato
04-08-2012
Trackliste
Mass Hypnosis
Scoop
Bullshit
Relics
Shadows
Corrosion
Multinational Murderers Network
Parting Is Such Sweet Sorrow
I See Lies
Tested
Time to Act!
Fury
Wrath
I Hate People
The Black Swarm
Inhale/Exhale
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

I 2004 døde Nasums forsangers Mieszko Talarczyk i forbindelse med den sydøstasiatiske tsunami. Det satte en effektiv stopper for bandets aktiviteter, men heldigvis har de resterende medlemmer aldrig følt at band og fans fik sagt ordentligt farvel til hinanden, hvilket åbnede op for shows i 2012.

Danmark har allerede være gæstet af Nasum i dette farvel-ærinde, det skete på årets Roskilde Festival, og vi får endda æren igen til september i Pumpehuset. På Wacken annoncerede forsangeren, der er lånt af Rotten Sound, at det blev bandets sidste show på Wacken nogensinde. Det satte det lidt i perspektiv, men selvom der er plads til mere Nasum, så er det al ære værd at sige farvel og hylde Mieszko uden at koge alt for meget suppe på det.

Trådløse guitarer gav dynamik

Der ville dog være plads til meget mere Nasum, for hold da op for en omgang velfungerende og groovy grindcore. Bandets ene guitarist var af klassisk dødsmetal-udseende, mens der var mere sej sydstatsrocker over den anden, men på instrumenterne passede forskellene i spillet bedre sammen. Begge spillede trådløst, det gjorde bassisten også, og det blev udnyttet af dem alle, så showet var samtidig energisk, og publikum i hver sin side fik hilst på alle strengespillere på den måde.

Flowet var rigtigt godt uanset om der var pause med snak fra forsangeren både før eller efter en kort sang, eller om sangene fulgte i røven af hinanden i en længere sekvens. Der var endda et kort, ufrivilligt afbræk, da der var problemer med noget guitargrej, men det blev hurtigt fixet, og sangeren benyttede pausen til at tale lidt til publikum.

På trods af genrens energiske, korte og hårdtslående stil, så ville lidt længere spilletid have været dejligt. Hverken publikum eller band fik nok i det tætpakkede og velspillede sæt. Der er vel mødepligt i Pumpehuset, så.