Thunderbolt - ”Love & Destruction”
Populær
Updated
Powermetal fra Thunderbolt Norske Thunderbolt er nu klar med deres anden skive "Love and Destruction, og bag den poetiske titel gemmer sig en god portion power/true metal.
Thunderbolt har mange forcer. Bandet spiller for eksempel rigtig godt, og det har også evnen til at kaste om sig med fede melodiske guitarriffs, det kan skrive gode omkvæd - en god ting inden for power metal, hvor det nogen gange bliver mere storladent og pompøst, end egentlig spændende og fængende.
Oven i det har Thunderbolt en ualmindeligt fed sanger. Han har den fede lidt hæse skrigende stemme, som gør at bandet skiller sig ud fra andre power metal bands - her er ikke så meget falset, men lidt mere nosser i det.
Desværre så er sanger Tony Johanssen også bandets store problem -for han lyder umådeligt meget som en vis Bruce Dickinson. Faktisk så meget at denne anmelder, når skiven har kørt i baggrunden har taget sig i at tænke "den Maiden sang, har jeg da ikke hørt før!?" Med lidt god vilje kunne dette album godt høres som en toer til Maidens "Brave New World" - og den har endda fået undertegnede til at glæde sig til den snart kommende skive fra Thunderbolt engelske forfædre.
Men for at vende tilbage til Thunderbolt. Det er god, gedign power/true metal, lyden er måske lidt kedelig, og der mangler også et uptempo-nummer eller to, men det opvejes af de mange fede guitarstykker og gode omkvæd. Uheldigvis er det også hamrende uoriginalt, og så lyder det som sagt alt for meget som Iron Maiden.
Thunderbolt har mange forcer. Bandet spiller for eksempel rigtig godt, og det har også evnen til at kaste om sig med fede melodiske guitarriffs, det kan skrive gode omkvæd - en god ting inden for power metal, hvor det nogen gange bliver mere storladent og pompøst, end egentlig spændende og fængende.
Oven i det har Thunderbolt en ualmindeligt fed sanger. Han har den fede lidt hæse skrigende stemme, som gør at bandet skiller sig ud fra andre power metal bands - her er ikke så meget falset, men lidt mere nosser i det.
Desværre så er sanger Tony Johanssen også bandets store problem -for han lyder umådeligt meget som en vis Bruce Dickinson. Faktisk så meget at denne anmelder, når skiven har kørt i baggrunden har taget sig i at tænke "den Maiden sang, har jeg da ikke hørt før!?" Med lidt god vilje kunne dette album godt høres som en toer til Maidens "Brave New World" - og den har endda fået undertegnede til at glæde sig til den snart kommende skive fra Thunderbolt engelske forfædre.
Men for at vende tilbage til Thunderbolt. Det er god, gedign power/true metal, lyden er måske lidt kedelig, og der mangler også et uptempo-nummer eller to, men det opvejes af de mange fede guitarstykker og gode omkvæd. Uheldigvis er det også hamrende uoriginalt, og så lyder det som sagt alt for meget som Iron Maiden.
Kunstner
Titel
Love & Destruction
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter