Ugens Monster Drøn
Populær
Updated
Stærkeste King Diamond-album nogensinde! King Diamond fra Texas (aka Kim Bendix Petersen fra Hvidovre) er selv yderst tilfreds med hans helt nye udspil "The Puppet Master", og det kan man eddermame godt forstå.
King Diamond solodebuterede i 1986 med "Fatal Portrait" og fulgte året efter op med hans hidtidige højdepunkt "Abigail". Og først nu, 16 år efter, har han overgået hans absolutte peak med "The Puppet Master", der sædvanen tro er et bloddryppende konceptuelt metallisk horror-album. Denne gang om, hvad der går galt, hvis man laver dukker ud af lig! Don't try this at home, kids!
Nå, men den gamle er blevet for gammel til metalliske spøgelseshistorier, men bliver aldrig for gammel til smægtende og superkvalificeret metallisk tråd. Og det er lige, hvad "The Puppet Master" er: En af årets bedste metalskiver, som formår at holde fast i King Diamonds episke og komplicerede, ja nærmest progressive stil og samtidig linker sig selv op på den lyd, som metallen har i dag.
Og det er først og fremmest, fordi King Diamond har udviklet sit sangmæssige udtryk. Yderst glædeligt er han på vej bort fra hans kendetegn, der skærende høje fistelstemme, og over til at synge med en dybere og mere mørk og dyster glød. På "The Puppet Master" har han naturligvis fistelstemmen med, men den dominerer på ingen måde. Tværtimod bliver den fortrinsvis brugt som
andenstemme, når ikke der lige er en kvindelig skønsangerinde inde over.
"The Puppet Master" er King Diamonds 12. studiealbum, siden han forlod Mercyful Fate midt i firserne. Han har dog - sideløbende med sin førsteprioritet, King Diamond - fået liv i Mercyful Fate igen, som vi kunne læse i sidste udgave af www.heavyjam.dk. Med Mercyful Fate har King D. lavet ni albums. En travl herre. Men vel at mærke en travl herre, som ikke bare sender overflødigheder ud til sine fans.
Stilmæssigt er "The Puppet Master" tro mod King Diamonds koncept, men kompositionerne og ikke mindst produktionen er det bedste, King Diamond nogensinde har lagt navn til.
Det, der er så spændende ved dette album (og ved Kings øvrige produktioner), er de mange variationer af nærmest progressiv karakter. Og der flirtes helhjertet med så mange metalliske genrer. En af de heftigste flirter finder vi på det fremragende og dystre epos "So Sad", hvor King Diamond har doomkarakter ovre i den boldgade, som My Dying Bride dyrkede tidligere. My
Dying Bride uden violin, men med de to fantastiske guitarbetvingere Andy La Rocque og Mike Wead i fri, men kontrolleret og smuk udfoldelse.
Der er ingen svage punkter på "The Puppet Master", som står som det stærkeste epos i samlingen af King Diamond-albums. Køb!
King Diamond solodebuterede i 1986 med "Fatal Portrait" og fulgte året efter op med hans hidtidige højdepunkt "Abigail". Og først nu, 16 år efter, har han overgået hans absolutte peak med "The Puppet Master", der sædvanen tro er et bloddryppende konceptuelt metallisk horror-album. Denne gang om, hvad der går galt, hvis man laver dukker ud af lig! Don't try this at home, kids!
Nå, men den gamle er blevet for gammel til metalliske spøgelseshistorier, men bliver aldrig for gammel til smægtende og superkvalificeret metallisk tråd. Og det er lige, hvad "The Puppet Master" er: En af årets bedste metalskiver, som formår at holde fast i King Diamonds episke og komplicerede, ja nærmest progressive stil og samtidig linker sig selv op på den lyd, som metallen har i dag.
Og det er først og fremmest, fordi King Diamond har udviklet sit sangmæssige udtryk. Yderst glædeligt er han på vej bort fra hans kendetegn, der skærende høje fistelstemme, og over til at synge med en dybere og mere mørk og dyster glød. På "The Puppet Master" har han naturligvis fistelstemmen med, men den dominerer på ingen måde. Tværtimod bliver den fortrinsvis brugt som
andenstemme, når ikke der lige er en kvindelig skønsangerinde inde over.
"The Puppet Master" er King Diamonds 12. studiealbum, siden han forlod Mercyful Fate midt i firserne. Han har dog - sideløbende med sin førsteprioritet, King Diamond - fået liv i Mercyful Fate igen, som vi kunne læse i sidste udgave af www.heavyjam.dk. Med Mercyful Fate har King D. lavet ni albums. En travl herre. Men vel at mærke en travl herre, som ikke bare sender overflødigheder ud til sine fans.
Stilmæssigt er "The Puppet Master" tro mod King Diamonds koncept, men kompositionerne og ikke mindst produktionen er det bedste, King Diamond nogensinde har lagt navn til.
Det, der er så spændende ved dette album (og ved Kings øvrige produktioner), er de mange variationer af nærmest progressiv karakter. Og der flirtes helhjertet med så mange metalliske genrer. En af de heftigste flirter finder vi på det fremragende og dystre epos "So Sad", hvor King Diamond har doomkarakter ovre i den boldgade, som My Dying Bride dyrkede tidligere. My
Dying Bride uden violin, men med de to fantastiske guitarbetvingere Andy La Rocque og Mike Wead i fri, men kontrolleret og smuk udfoldelse.
Der er ingen svage punkter på "The Puppet Master", som står som det stærkeste epos i samlingen af King Diamond-albums. Køb!
Kunstner
Titel
The Puppet Master
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter