Alle mænd er svin…
… men nogle mere end andre. Betændt er sortsværtet powerviolence fra Herskers hånd, og de har skrevet en plade om mænd.
Det er ikke så længe siden, vi stiftede bekendtskab med Hersker. Med en god forståelse for riffs og misantropi, var ‘Hudangst’ et fremragende skud på den forkrøblede, danske black metal-stamme. Og nu har de to anonyme musikere (man kan få fornavnene på dem, hvis man lytter til 24Syvs Omegalisten, red.) så bedrevet et nyt projekt. Betændt er navnet, og selvom det peger mere i retning af dødsmetal, bliver vi i det kendte nabolag. Der er rigelig med sort stemning i den hidsige, crusty powerviolence. Og powerviolence skal forstås i voldeligste forstand. For det eneste, der afholder det her fra at være rå black metal, er den hidsige, huggende riffing, der slæber knoerne hen over gulvet, imens der flås i strengene.
Undertegnede forstod og påskønner Hersker, men blev aldrig helt fanget af det. Det forholder sig ganske anderledes med Betændt, der i højere grad betræder nye stier, og i kraft af at være en genre, der ikke i nær så høj grad hænger sig i konventioner, også giver sig selv mulighed for det. Ikke at der nødvendigvis skal sammenlignes mellem de to konstellationer, men det ligger temmelig lige for.
Det her er direkte ud af den københavnske undergrund og er langt mere i den rå og smudsige ende end megen af den anden hardcore vi præsenteres for. Hvis Stikkersvin er et punkband, der spiller black metal, er Betændt et black metal-band, der spiller punk. Det er ækle og arrige riffs, der møder os, og trommerne varierer mellem den øvre grænse af middeltempo og fræsende blasts. Et enkelt sted, ‘Stanken’, får Betændt endda plads til en eller anden form for melodiøs lead henover larmen og støjen, der trækker tungt på den sorte tradition.
Et lidt skævt skud er den syntetiske outro, der i langt højere grad leder tankerne hen i retning af Sigurd Wongravens soloprojekt, end det vi netop har været vidne til. Man kunne måske have behov for en kort pause til at trække vejret, hvis vi havde med en fuldlængde at gøre, men som ét ud af kun syv tracks, er det for meget. Vi har det fint med at få soniske tæv.
“Det er blodets musik"
‘Mandesvinet’ er titlen på pladen og på et ganske stærkt track, og det skal, så vidt det er muligt at deducere sig frem til, forstås dobbelttydigt. Det er helt klart rettet mod en kultur af mandighed, der kun er til skade for både insidere og dem på ydersiden. Men det her er ikke en hidsig feministplade. Der bliver i lige så høj grad skudt på hidsige social-retfærdighedskrigere som på libertære manderettighedsaktivister, og i den kontekst har Betændt fat i noget rigtig vigtigt. Ofte graves der grøfter og tales i bedste Bush Jr.-stil om “dem, der er med os eller mod os”.