Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

De Nye Amerikanere

Updated
De Nye Amerikanere
Ny CD med doubleDrive Atlanta-kvartetten doubleDrive er et ungt band med en traditionl forankring i basal rock musik: bas, guitar, tromme, sang og med vægt på sangskriveri frem for image og attituder. Dette doubleDrives andet album har også trukket et par store producer kanoner til, Michael Barbiero (Guns’ N’ Roses og ”Appetite For Destruction") og John Kurzweg (Creed, Puddle Of Mudd m.fl.), så lyden på ”Blue In The Face” sætter sig rent ind i ørene. Det er solid moderne, sådan lidt nu-grungy klassisk rock, der er på menuen her, og indimellem med et par massive hits-på-vej i numre som ”Hollowbody”, "11:59" og "Imprint". Jovist, doubleDrive kan meget vel blive det næste nye kapitel i gennembruds føljetonen Creed, Nickelback, Staind, 3 Doors Down. Ligesom hos de førnævnte bands savner jeg dog også noget mere temperament og nogle bevægelser – eller i det mindste nogle spjæt - væk fra det faste af koncept af midtempo rockere og melodi baserede ballade rockere. Men generelt viser doubleDrive dog, at de fint mestrer den gode guitarbaseret rock n grunge på grænsen til den rigtige side af feedback og fandenivoldskhed og med et ganske sikkert greb om melodilinjerne. Fans af denne genre vil dog givetvis være så vældigt fornøjede over ”Blue In The Face” at de fluks vil erstatte nedenstående karakter med et eller andet to-cifret tal.

Kunstner
Titel
Blue In The Face
Distributør
Genre
Karakter
3