Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dio's bastardsøn klipper navlestrengen

Updated
Dio's bastardsøn klipper navlestrengen
Svenske Astral Doors skuffer lidt på ”New Revelation”, hvor bandet træder for langt væk fra Dio-inspirationen. Det fjerde album fra de rigtig stærke svenskere i Astral Doors, “New Revelation”, er lidt af en skuffelse. Og hvad andet kan det være, når det efterfølger det helt fantatiske ”Astralism” fra 2005?

Det helt specielle ved Astral Doors er, at de har Ronnie James Dios bastardsøn (sådan lyder han i hvert fald), Patrick Johansson, på vokal. Johansson fraserer, synger og laver melodier som Dio. Eller snarere: Lavede. For på ”New Revelation” har han – desværre – klippet navlestrengen. Og han synger altså bedre, når han efteraber, end når han vil lyde som sig selv.

Der er ingen ”Israel” eller ”Raiders of the Ark” på ”New Revelation”, der er kendetegnet ved, at det er anden halvdel, som er den stærkeste. Her træder især numre som ”Quisling” (albummets bedste), ”Cold War Survivor” og det episke ”Mercenary Man” frem som holdbare. Resten holder ikke niveauet fra tidligere udgivelser. Årsag: Ud over at Johansson synger som sig selv snarere end som Dio, leger Astral Doors især i starten med det mere iørefaldende og syng-med-agtige.

De skulle have holdt sig til det storladne Rainbow- og Heaven & Hell-agtige udtryk. Men derfor skal jeg nu alligevel ind og se dem på The Rock, Kbh. torsdag den 18. oktober.

Titel
New Revelation
Distributør
Forfatter
Karakter
3