Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

End of Days - ”Dedicated To The Extreme”

Updated
End of Days hardcore bringer ikke noget spændende nyt under solen, konstaterer Mathias Nielsen. Jacob Bredahl fra Hatesphere er en travl mand. Under Hatesphere’s travle kalender, er det alligevel lykkedes ham at få tid til at producere dette album for tyske End of Days, der er knap 40 minutters brutale udladninger i hardcore-boldgaden.

Sanger, Kevin Otto, lyder konstant som om, han er ved at opkaste sit maveindhold ud over mikrofonen, og bag ham brager bandet derudaf under den ene brutale skæring efter den anden. Men lige meget hvor ivrigt End of Days forsøger, så bliver dette album aldrig rigtigt interessant. Bevares, der er da sange nok om død og ødelæggelse til at splintre et kaffestel eller to, men er det ikke hørt så mange gange før og i bedre udgaver?

Somme tider virker det dog fint, fx på den Slayer-agtige ”Inside I Burn”. Men overordnet set, lyder det lidt som tomgang for End of Days. Og det er lidt ærgerligt, for man kan høre, at samtlige bandmedlemmer brænder for det de laver, og det skal de have en ekstra karakter for.

End of Days spiller til Århus Metalfest den 4. juni.

Kunstner
Titel
Dedicated To The Extreme
Distributør
Karakter
3