Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Befriende let tilgang til det tunge

Populær
Updated
Befriende let tilgang til det tunge

Only the Dead leverer en befriende omgang metalcore, med tyk streg under "metal".

Titel
Respects the Living
Dato
17-10-2011
Trackliste
1. Like Prey
2. More Than Payback
3. Hatecity
4. As Hell
5. The Wrong Side of Town
6. Where I Come From
Forfatter
Karakter
4

Kendere af den danske metalscene kan måske huske bandet eXcm, der huserede for nogle år  tilbage, for så at stoppe i '07. Musikerne har åbenbart holdt kontakten, for nu dukker de op igen i ny form, nemlig som Only the Dead, som dog har byttet rundt på Bo Daugaard og Andreas Krohn, så sidstnævnte nu synger og førstnævnte spiller guitar.

Genremæssigt ligger Only the Dead ovre i den mest anstændige ende af metalcoren, hvilket vil sige, at de melodiske dele ikke bliver fesne men stadig er beskidte nok til at være rigtig metal, og vokalen forfalder aldrig til at være clean. I øvrigt er der en tydelig forskel at høre på Krohns stemme og Dennis Stuhrs/Alex Falkesgaards (begge backingvokal), hvilket giver en fin variation.

Der er masser af tyngde og groove at finde på denne EP, som frem for alt har en befriende let tilgang til musikken. Det lyder nemlig ikke som om, at de fem ungersvende har gravet sig ned i et hul af snørklerier, men mere som om at de bare vil spille noget tråd. Dét er de sluppet ret heldigt fra, for selv om der måske lige mangler det sidste i riffopfindsomheden, så er det den fremadrettede og energiske spilleglæde, der er styrken.

OBS: Only the Dead giver koncert på KB18 nu på lørdag. Billetter koster kun 30 kr.