Sort og godt!
Black Sites beviser med deres nyeste album, at der bestemt også kommer noget godt ud af USA i 2026.
2. Aquarius Betrayed 5:05
3. Above Soil, Beneath Sky 4:47
4. Giving Up The Ghost 6:43
5. Blades (For The Chosen Ones) 4:51
6. Silent Wars 4:51
7. When Prophecy Fails 5:49
8. Unanswered For Eternity 6:54
Det er ikke meget væsen, Black Sites fra Chicago gør af sig. Bandet har eksisteret siden 2015 og har udgivet fem albums, uden at der tilsyneladende er særligt mange, der har bemærket det. Det er synd, for Black Sites er et band, det er værd at lægge mærke til.
På trods af navnet bevæger Black Sites sig meget lidt inden for black metal-genren. Til gengæld favner bandet så meget andet godt.
På det nye album ’For Eternity' tager Black Sites lytteren godt og grundigt rundt i de seneste 50 år inden for heavy metal. Der tages afsted med et afsæt inden for traditionel doom metal, men heri blandes rigelige progressive elementer og en snert thrash metal.
Det er aldrig så meget doom, at det bliver sløvt og kedeligt, og det er ikke så progressivt, at det bliver højrøvet og træls. Det er og bliver rigtigt fornuftig heavy uden alt for meget gejl og lir.
Vokalen skiller sig ud fra tidens norm
Det begynder tungt med åbneren ’When It Calls’. Klare, tunge riffs, solid rytme og en vokal, der fungerer, men nok er der, hvor Black Sites skiller sig ud fra mængden af metalbands. Mark Sugar spiller den ene guitar, synger og skriver alle bandets sange. Sugar synger udmærket, men temmelig almindeligt. Der er ikke noget growl eller skrig eller high pitch vokal. Det er måske lidt ordinært, men ganske rart.
På albummets anden sang ’Aquarius Betrayed’ fortsætter de tunge, doomede rytmer, men sangen er tilføjet flere mere progressive elementer, der rækker langt tilbage til noget halvfjerdserlydende rock. Det er ganske forrygende faktisk.
Sangen ’Giving Up The Ghost’ begynder med en guitarintro ala Pink Floyd, men hurtigt sker der noget. Det er stemt ned. Der er lagt an til angreb. En tonsende doomrytme sætter i gang. Det er at sammenligne med Candlemass og Trouble med samme melodiske tilgang, som de to bands også var garanter for.
Lidt for poppet sang?
Sangen ’Silent Wars’ skiller sig temmelig meget ud fra resten af pladen. Sangen er meget firser-heavyrock og minder faktisk ikke så lidt om Ozzys ’Shot In The Dark’? Nogle kan måske synes, at ikke mindst tilvalget af netop den sang gør, at stilen på albummet er noget inkonsistent. Andre vil mene, at det er herligt varieret. Men måske er 'Silent Wars' lige en tand for poppet i forhold til resten af skiven?
Nu har vi allerede været godt rundt i genrerne. Men det stopper ikke her. På ’When Prophecy Fails' kaster Black Sites sig også for en kort stund over thrashgenren iblandet progressive elementer. Det går også godt.
Albummet afsluttes med en næsten ballade med sangen ’Unanswered for Eternity’. Igen rækker bandet stilmæssigt langt bagud i tiden i en flot, lettere slæbende finale.
Black Sites er gået lidt under radaren. De er ikke på noget internationalt pladeselskab, men udgiver selv deres musik. På ’For Eternity’ har de fået hjælp af allestedsværende Dan Swanö bag mixerpulten. Så lyden er også i top på albummet.
’For Eternity’ er i den grad et godkendt album.