En vellykket kopi
Græske Black Sword Thunder Attack debuterer 25 år efter, at bandet blev dannet. Det, de ønsker allermest, er at lyde som Lordian Guard. Ingen kender Lordian Guard. Resultatet er vidunderligt. Især hvis man kan lide Lordian Guard.
02. Don't Hear the Sirens
03. On the Way of Acheron
04. Evil Sorcery
05. Through the Fires of Hell
06. Anvils of War
07. Last Flight of the Eagle
08. Master of Hell
09. Song in the Night
10. Gates of Fire
Pornografi i internettets tid har muliggjort enhver niche, enhver form for tilfredsstillelse. Alle kropsbygninger, aldre, former for køn, frisurer foroven og forneden. En dværg, en håndmixer og en elefant? Internettet har det. Fem forskellige potteplanter, otte forskellige insektarter, brune lædermøbler, en Defecto-cd, en pakke voksenbleer, en rulle tape, tatoveringer forestillende Bengt Burg samt en ensomt masturberende mand med klap for øjet, klo i stedet for hånd, træben og klovneparyk? Jeg har ikke undersøgt det nærmere, men jeg er sikker på, at internettet også imødekommer den niche.
Det samme gør sig gældende med musik i dag. Sydkoreansk surfrock? Cambodiansk heavy rock? Sudanesisk free jazz fra 70erne? Internettet har det og kan forbinde de få dyrkere af eksotiske nicher på en måde, der faktisk gør det potentielt rentabelt at udgive den slags ultraperifere, eksotiske genrer.
En niche, som jeg ikke tror på ville findes uden internettets mellemkomst, er Black Sword Thunder Attacks niche. Et græsk band, der har eksisteret i 25 år, før de udgiver deres debutplade. Et band, som fuldstændig skamløst forsøger at lyde som det obskure, amerikanske band Lordian Guard, der anført af den i 2021 afdøde guitarist Bill Tsamis (bedst kendt fra US-power metal-bandet Warlord), udgav to album med demoagtigt produceret, episk folket, kristen power metal afsunget af Tsamis' kone, der dramatisk-dovent reciterede tekster om dommedag. De to udgivelser er nogen, jeg har dyrket meget for deres excentriske variant af power metal, der virkelig ikke rigtig lyder som noget andet og kun delvist som Warlord.
Ville nogen udover de meget få indviede have hørt – endsige hørt om? – Lordian Guard, hvis ikke det var for internettets forsøg på at tilfredsstille samtlige mere eller mindre outrerede tilbøjeligheder? Man tror det næppe. I mange år var Lordian Guard en slags uopdrivelig fantom, et band, jeg havde hørt om længe, før det endelig lykkedes at høre det på nettet – og i 2018 endelig købe High Roller Records' lp-genudgivelser.
Men Black Sword Thunder Attack rendyrker denne nicheinteresse. En nicheinteresse, jeg tror, at meget få mennesker dyrker. Jeg holder meget af Warlord, jeg holder meget af Lordian Guards skitser til aldrig fuldførte katedraler, der er så mærkelige og kitschede og fede, et uperfekt indblik i Tsamis' musikalske visioner, en slags arkitekttegning til den mægtige katedral, Tsamis aldrig fik bygget. Men jeg havde ikke forestillet mig, at andre dyrkede den interesse, og da slet ikke nok til at danne et band, der kun ønskede at lyde som dem. Men det er der altså. Selvfølgelig er der det.
Og jeg havde næppe hørt Black Sword Thunder Attack, hvis ikke nogen på nettet havde fortalt mig, at de lød fuldstændig som Lordian Guard og lidt som Warlord, for deres navn er så idiotisk, at man skulle tro, at det var ironisk, en metalparodi. Men når man lytter til deres selvbetitlede debutalbum, virker det ikke spor ironisk, men snarere som ren kærlighed til en bizar fetich, som ingen troede, at nogen dyrkede, men som der naturligvis viser sig, at der er et lille, men dedikeret publikum til.
Produktionen er langt mere kraftfuld end Lordian Guards. Det er måske ikke Tsamis' katedral, men dog en kirke bygget efter hans tegninger. Leveringen er på visse punkter mere medrivende. Sangskrivningen er strålende, og Black Sword Thunder Attack har lavet et af de bedste bud på klassisk metal indtil videre i år. Det er et virkelig godt debutalbum. Men tvivlen melder sig også: Er dette album simpelthen for nichepræget til at have interesse for folk uden for nichen? Er Black Sword Thunder Attack ikke så meget en kopi, at det nødvendigvis må trække ned? Svarene blæser i Lordian Winds (som et andet Tsamis-projekt, der lød identisk med Lordian Guard, hed). Men er man til sådan noget, så er det umådeligt tilfredsstillende.