Onkelmetal
Century skruer igen tiden over 40 år tilbage. Det er såmænd såre hyggeligt.
2. Children of the Past
3. Necromancer
4. The Chains of Hell
5. Fallen Hero 03:44
6. Sign of the Storm
7. Fly Away 04:08
8. No Time for Tomorrow
9. Possessed by the Night
10. Sorceress
Den svenske metalduo Century har netop udgivet deres andet album ’Sign of the Storm’. Det lyder fortsat, som om Leo Sollenmo (trommer og bas) og Staffan Tengnér (Guitar, sang og bas) har været nedfrosset siden midtfirserne for at blive optøet for et par år siden.
Century spiller nemlig heavy metal, der er så oldschool, at man må tilbage til tiden mellem 1980 og 1985 for at finde noget lignende. Vi er helt tilbage til den gang, hvor en walkman (prøv at google, red.) var det hotteste man kunne erhverve sig, hvor der var bankfilialer med kontanter på hvert gadehjørne, og det kun var bagerbutikker, der var åbne om søndagen.
Selv produktionen på ’Sign of the Storm’ er firseragtig med alt for megen rumklang på vokalen og guitar, der lejlighedsvist lyder som noget fra et demokasettebånd fra den gang. Der er ingen tvivl om, man helt er bevidst om at ramme den gamle sound. Det er nok ikke nogen tilfældighed, at en af sangene på albummet hedder 'Children of the Past'.
Det kan virke mærkeligt, at et par forholdsvist unge gutter sådan skurer tilbage. Det er trods alt de færreste der sådan har hængt ved fortidens musik. Men på den anden side har tingene det jo med at gå i ring, så det kan vel ikke afvises, at genren får sin genopblomstring med nye bands, der går den vej.
Godt men ikke fremragende
Det er hyggeligt, og bandet spiller godt. Sangene er også ganske velskrevne og Tengnér synger dem ganske fint, selv om mange yngre lyttere sikkert vil synes, at det er en noget småpoppet vokal. Man kan som fan af traditionel heavy metal kun glæde sig over, at der også er nye bands, der vil holde genren i live.
Når man så alligevel ikke går helt i ekstase over ’Sign of the Storm’ så skyldes det nok, at når man er så uheldig at have en så fremskreden alder, at man selv var der og kan huske tilbage til firserne, at man føler, at man har hørt det hele før. Det i en grad, så man næste føler, at man kender sangene. Der er ikke rigtig nogle af sangene – her ingen nævnt og ingen glemt – der skiller sig ud fra det ordinære. Det er de samme genkendelige riff, de samme markeringer og de velkendte rundgang som ofte tidligere hørt.
Century spillede på Metal Magic Festival 2024. Det skulle efter sigende have være rigtig godt. Og Century er nok også et band, der gør sig bedre live end på plade.