Grumt fra graven

Populær
Grumt fra graven

Når Coffins på torsdag gæster København og spillestedet KB18, så er det med det en måned gamle album 'The Fleshland', som er glimrende beskidt bastard af en dødsmetal-skive.

Kunstner
Titel
The Fleshland
Dato
09-07-2013
Label
Distributør
Karakter
4

Japanske Coffins går mange år tilbage og har et hav af split-udgivelser bag sig, men er med 'The Fleshland' kun nået til fuldlængdealbum nummer fire i rækken. Selvom albumcoveret har fået væsentligt mere farve end de ofte sort-hvide (og til nød pyntet med lidt rødt) covers, som bandet tidligere har benyttet, så er den obskure dødsmetal med kraftige strejf af doom ikke blevet mere blødsøden og kommerciel med årene.

Coffins spiller ikke musik for at blære sig med deres tekniske kunnen - det er simpelt, og musikken kommer krybende og kravlende mod lytteren - selv i de numre, der har mere krudt i røven. Den beskidte produktion og de dragende banale riffs lægger et tungt omsluttende mørke om musikken, og just som det måske risikerer at tangere noget ensformigt, så dukker der en lille lead eller et svagt retningsskifte op i musikken. Og de kommer hver gang på de helt rigtige tidspunkter, hvor stemningen i musikken er nået et klimaks, og øret hungrer efter noget anderledes og sluger den lille udvikling råt.

Der er musikalske ligheder med Autopsy, men vokalen er holdt mere i den tunge, gurglende ende, hvor Autopsys vokal har en en hel del mere utæmmet vildskab i sig. Også danske Undergang er et bud på, hvad der skal i en gryde for at brygge et Coffins opkog. Men danskernes dødsmetal virker lige en tand mere grum og beskidt end japanernes.

Dette fjerde album fra Coffins indeholder flere stærke sange, som hver især har sin portion af fine riffs. Selvom sangene er til at skelne fra hinanden, så skaber pladen en speciel og hypnotiserende illusion, så den på én gang føles som ét langt værk og som ni sange på stribe med en tilpas variation til, at sange kan skille sig ud samtidig med, at helheden bevares.