Soundtracket til en kaotisk verden
‘Celestial Death’ skruer op for lydfladerne og giver os et mere klart defineret billede af, hvor Cryptosis er på vej hen i deres moderne take på thrash-genren.
Faceless Matter
Static Horizon
The Silent Call
Ascending
Motionless Balance
Reign of Infinite
Absent Presence
In Between Realities
Cryptosphere
Wander Into the Light
Siden den hollandske trio i 2020 udgav ‘Bionic Swarm’ uden videre stor opmærksomhed, har de dog fået deres navn tydeligere ud, ikke mindst via turneer, vi har dækket, med både Cynic og Vektor. Navne, der på sin vis også siger lidt om, hvilket spektrum. Cryptosis befinder sig indenfor. Navne, der begge er kendetegnet ved at udfordre lytterne ud fra et mere futuristisk inspireret mindset, og således også trioen her, der har hævet barren yderligere i denne ombæring. Som det lyder fra bandet selv:
“Dette album repræsenterer vores udvikling – en udforskning af et mørke, der både er vældigt og cinematisk. ‘Celestial Death’ trækker dig ind i en hjemsøgende atmosfære med ubarmhjertig tyngde. Hver sang trækker dig dybere ind i gåden om vores eksistens, forfald og skrøbelige håb. ‘Celestial Death’ er vores mørkeste vision endnu – et soundtrack til den kaotiske verden, vi lever i.”
Ét ord fra denne udlægning, der særligt vækker genklang, når pladen spiller, er cinematisk. Et element, Frank te Riet virkelig har skruet op for denne gang med mellotron- og synthflader galore. Ikke at Cryptosis på nogen måde har glemt deres rødder i thrashen – fart og aggression er stadig hovedkomponenten her – men space-faktoren er høj og giver masser af kolorit hele skiven igennem.
Tager det så over for noget andet, tænker du måske – nej, grundlæggende ikke. Der er dog mindre luft undervejs til at sænke kadencen, som fx ‘Prospect of Immortality’ og ‘Mindscape’ demonstrerede på forgængeren. Tempoet er højere, med Laurens Houvasts tekniske tremolo-picking og hæse skrig som en gennemgående faktor, og med en supplerende, blacket eftersmag her og der, ikke mindst qua møngden af keys, der indimellem smager lidt hen ad Dimmu Borgir, ikke mindst i et nummer som ‘Cryptosphere’.
Singleforløberen ‘Faceless Matter’, der efter en kort intro åbner pladen, er meget tro mod debuten. Kontant og teknisk skarpt skruet sammen, og med simple key-underlægninger til at danne bro over mod Cryptosis anno 2025. Må det gerne smage lidt mere melodødt, så udgør ‘Ascending’ en lille afstikker, og endelig må vi ikke glemme den ubønhørlige ‘Reign of Infinite’, der ikke blot er en banger af rang, men også får flettet nogle af de bedste melodier på pladen ind i deres thrashede lydmur.
Det kan godt virke som lidt af et mental overload med vældet af riffs og synths, der angriber én fra højre og venstre pladen igennem i en lind strøm. ‘Celestial Death’ er en logisk viderebygning i.f.t. debuten, med tiltagende drama og tiltagende atmosfæriske elementer, uden det på nogen måde tager noget fra vægten på den tech’ede thrash. I denne lytters ører bliver intensiteten dog lige lovligt overmættet – men derfor er det nu stadig en solid opfølger, hollænderne har stykket sammen. Teknisk skarp uden at bevæge sig over i det alt for brainy. Gennemsyret af keys uden at blive kitch. Med masser af substans pakket ind i max fem-minutters skæringer, så det ikke bliver for meget af det gode.
Der er tydeligvis også tænkt i symmetri, med te Riets instrumentale key-eskapader til både at åbne og lukke pladen, samt at give et tiltrængt afbræk i ‘Motionless In Balance’ på halvvejen. Helt kommer jeg dog ikke udenom, at selvsamme keys også virker som et mindre benspænd for trioen; en gimmick, der kunne være bedre tjent med i højere grad at blive flettet ind som en afstikker end som et så gennemgående element.
Måske de afbalancerer udtrykket mere hen ad vejen, og måske de også finder mere rum senere hen til at give musikken mere luft til at ånde, og undgå overmæthedseffekten, der præger opfølgeren her. Ikke at den dog ligefrem falder i “den svære toer”-fælden – var du som undertegnede glad for ‘Bionic Swarm’, så er der ingen grund til at frygte, at du ikke også vil kunne lide ‘Celestial Death’. Den er om ikke andet et modigt springbræt på vej til at få deres lyd klarere defineret – og det er fortsat en spændende rejse at følge Cryptosis på!