D for Dødsmetal

Populær
D for Dødsmetal

Københavnske KforKills debutalbum har en stærk international lyd, men lider under manglen på variation numrene imellem.

Kunstner
Titel
The World Is Broken
Trackliste
Living...
In Paradise
What Doesn't Kill You
Halo of Paleness
I'm Death
Dit On Your Knees
All Hail the Death
Whiskey & Cocaine
Fetus the Holy Cyst
Alpha I
Alpha II
Karakter
3

KforKill. Navnet er født til at står på en t-shirt. ‘The World Is Broken’ er knap så skabt, men det er nu engang titlen på det københavnske dødsmetalbands debutalbum. ‘The World Is Broken’ er den naturlige forlængelse af kvintettens ep ‘First Kill’ (2013). Det er samtidig en plade, der byder på udvikling og en række ganske solide dødsmetal-numre.

Kvintetten er selv ansvarlige for udgivelsen af debutalbummet, og det er grundlæggende en succes. Men en succes med plads til forbedringer. Genremæssigt blander bandet den solide dødsmetal med groove metal- og enkelte deathcoreelementer. En fusion, der giver pladen et alsidigt og bombastisk udtryk. At pladen samtidig er produceret af Jacob Hansen, gør ikke lyden mindre bombastisk. Tværtimod. Men det klæder i høj grad KforKills lyd og kompositioner. ‘The World Is Broken’ har en international lyd, som sandsynligvis vil glæde de fleste med hang til dødsmetal.

Til gengæld er det også utroligt forudsigeligt, og med en så bombastisk lyd er der ikke plads til gentagelser. Hver komposition skal skille sig ud. Det gør de ikke på ‘The World Is Broken’. Man kan hurtigt få lyttet sig igennem 2-3 numre, uden man lægger mærke til det. Kvintetten er som sådan ikke dårlige til at komponere, og stort set hvert nummer indeholder velplacerede temposkift og variation. Desværre har KforKill en tendens til at kopiere sig selv. Selvom hvert nummer indeholder masser af variation, varierer det ikke nok numrene imellem.

Især forsanger Filip Hartmann trænger til at udvide sit vokal-repetoire. På ‘The World Is Broken’, bliver man budt på to vokal-indstillinger. Dødstunge brøl og semi-dødstunge brøl. Det bliver desværre en smule trivielt, når det gentages 11 gange i streg.

Kvintetten tager ellers flere tilløb til at skabe variation. Mest mindeværdige er den stærke overgang fra ‘Fetus the Holy Cyst’ til ‘Alpha I’ og ‘Alpha II’. Overgangen giver lytteren et pusterum, inden ‘Alpha I’ øger intensiteten og skaber det perfekte afsæt for et af pladens bedste numre, den groovy og afsluttende ‘Alpha II’. Det er på pladens sidste numre, at det for alvor lykkes københavnerne at træde i karakter. 

De resterende kompositioner holder også et ganske fint niveau. Men manglen på variation gør desværre, at stærke numre som den insisterende ‘Halo of Paleness’, den brutale ‘All Hail the Dead og den solide albumåbner ‘In Paradise’ har det med at fortabe sig i mængden.

KforKill kan alligevel godt være tilfredse med deres debutudgivelse. Bandet spiller teknisk flot og har skrevet nogle kompositioner, der er bedre, end meget andet, der bliver udgivet i Danmark. Der er bid i albummet. Man kan fornemme at kvintetten vil noget, og det er mere end bare at tilfredsstille de danske horder.