Heldigvis kun en ep
Populær
Dawn of Winter er et fint og skræmmende eksempel på, at man bør forsøge sig med et par ep'er, før et fuldt album skal prøves.
2. The Skull Of The Sorcerer
3. By The Blessing Of Death
4. In Servitude To Destiny
Dawn of Winter er fra Tyskland, og så er det bedste vist sagt om den sag. Kvartettens ep 'The Skull of the Sorcerer' er helt elendigt produceret, selvom man sagtens kan høre, hvad der foregår, så er det så kønsløst indpakket, at enhver energi bliver suget ud af musikken. En i forvejen tam omgang heavy metal lyder af øvelokale og kassettebåndsindspilning fra starthalvfemserne.
Det ville selvfølgelig være til at leve med, hvis musikken holdt, men Dawn of Winter spiller en omgang midttempo-metal fuldstændigt uden interessante ideer og blottet for enhver form for intensitet. Enten burde de spille hurtigere, eller også skal de få betydeligt mere groove ud af de halvlangsomme numre, for betegnelsen bovlam og bøvet ligger alt for lige.
Man ville undre andre omstændigheder godt kunne lulles i søvn. Men det forpurres også, og det skyldes en sanger, der forsøger at være Dio, men som på ingen måde har stemme eller pondus til at trænge igennem og besidde melodiøs kraft nok til virkeliggøre de tænkte ideer om noget teatralsk og dramatisk i vokalen.
Heldigvis er det kun en ep! 4 numre er rigeligt til at bedømme, at en fuldlængde ikke er en nødvendighed, før en masse basale ting er på plads. Tiden brugt i selskab med Dawn of Winter føles alt for lang.