Noget at bygge videre på
PopulærAarhusianske Mushroom Cloud har netop smidt deres debutalbum på gaden, og det byder på ret varieret melodisk thrash metal med moderne tendenser. Det er godt uden at være prangende.
To demoer er gået forud danske Mushroom Clouds debutalbum, der er ude på Mighty Music, ca. fem år efter bandet blev dannet. Stilen beskrives som moderne melodisk thrash, og Testament og In Flames er nævnt som inspirationer. Lyden har Tue Madsen stået for, og det lyder som forventet godt. Bandet er en trio, og det er sikkert en medvirkende årsag til, at bassen har fået en plads herligt langt fremme i mixet, fordi der ikke har været to guitarister til at kæmpe om lydbilledet.
Albummet lægger ud med en indbydende, melodisk intro med en ret lækker guitarlead. En glimrende optakt til det første reelle nummer, ’Purifire’, som kommer godt og energisk i gang, men halvvejs i en variations-iver dræbes af nogle stykker med clean guitar, som minder lidt om System of a Down, dog uden samme spræl. En stille lead følger og minder om In Flames, så den reference i beskrivelsen er ok, men bandet er nok også nævnt på grund af Mushroom Clouds vokale vekslen mellem råb, snakken og melodisk vokal.
’Broken Record’ er et stærkt nummer, der har en tydelig fremdrift i nummeret og et fint energiniveau. Thrashen er tydelig i større passager, hvor der stadig er en fin topping af melodi, mens vokalen er ret aggressiv og til tider minder lidt om Kreators Mille, hvilket kun er endnu tydeligere i det efterfølgende nummer, ’Follow the Blind’, der virkelig lugter ”tysk”.
Variationen overstyrer
Man må rose Mushroom Cloud for virkelig at kunne variere deres musik, men omvendt er det også et af pladens problemer, da rigtigt mange gode stykker lettere brutalt afbrydes af mere stille passager med en slags snakke-vokal, der slet ikke brænder nok igennem til at holde lytterens interesse for musikken, og så bliver det sådan lidt ”hvor kom vi egentlig fra?”, når man vender tilbage til fuldblods-tråden.
Generelt er vokalen ikke helt stærk nok hele albummet igennem. Den rå vokal lyder teknisk set godt, men der mangler bare et eller andet – ja, igen må det siges, at den nok ikke brænder helt igennem. Om årsagen er, at vokalen er lidt lav i mixet, eller om vokalen netop er lav i mixet af dén årsag, kan kun band og producer svare på. Det behøvede ellers ikke betyde så frygteligt meget, når nu vokalen er så rig på variation, som den er, men der mangler flere vokal-linjer, som virkelig fænger. De er der, hist og pist på albummet, men desværre ikke samlet i et par sange, som så kunne kaldes hittet – eller endnu bedre: hittene.
Og det er synd, for der er mange fede elementer spredt i sangene, hvorfor det kun kan forventes, at Mushroom Cloud vil komme stærkere tilbage, når de bliver bedre til at skære ting fra i eget materiale, så sangene kommer til at stå stærkere og uden fyld. På ’In Mad Minute’ er det nemlig et lidt flakkende udtryk, bandet får reddet sig, og en del af materialet er i dagens metalverden nærmest ordinært.