Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dødsmetal med bassen i front

Populær
Updated
Dødsmetal med bassen i front

Teknisk dødsmetal med masser af basdetaljer trukket helt frem i mixet er hvad belgiske Pestifer byder på.

Kunstner
Titel
Age of Disgrace
Dato
06-05-2011
Distributør
Karakter
3

Ultimhate er et pladeselskab, som har fået for vane at give allerede udgivne plader lidt ny opmærksomhed. Fx som det er sket med hjemlige By the Patient, som for nylig fik en europæisk release på sit debutalbum fra sidste år. Og den slags er jo også udmærket, så man får opbygget lidt omtale af bands, som så forventes at udgive yderligere plader på selskabet.

Således er 'Age of Disgrace' en udgivelse fra 2010, men med Ultimhate skrevet på indpakningen er der lige sket en remastering af sangene. Pestifer spiller en god og solid dødsmetal, som har masser af fede tekniske detaljer på bassen og i guitarleads. Det kan lyde lidt som et beskidt mix af Deaths materiale anno 'Individual Thought Patterns' og Obscura, som bestemt også hylder det, at have bassen langt fremme i mixet.

Mens pladen spiller, er det faktisk en ganske fornøjelig ting at lægge ører til, men når den er slut, så er der ikke rigtigt nogle numre, som har stukket snuden så langt frem, at de kan huskes for sig. Man husker en god helhed, men ingen enkeltdetaljer til trods for, at der faktisk er rigeligt af dem. Og dermed så ender Pestifer med 'Age of Disgrace' i hoben af hæderlige udgivelser, som man som band kan være stolt af, men som ikke rigtigt gør fra eller til.

Tjek det selv ud og se om det er noget - fx via videoen herunder: