En midtsvensk sangertragedie

En midtsvensk sangertragedie

In Solitude er et af den slags fede bands, der kan alt, ligeså snart de finder en løsning på vokalfronten.

Kunstner
Titel
The World. The Flesh. The Devil.
Distributør
Trackliste
1. The World, The Flesh, The Devil
2. We Were Never Here
3. Serpents Are Rising
4. Poisoned, Blessed, and Burned
5. Demons
6. To Her Darkness
7. Dance of the Adversary
8. On Burning Paths
Forfatter
Karakter
3

Fra Uppsala, der ligger næsten helt deroppe, hvor Sverige bliver til Lapland og elgene er på hjemmebane, kommer In Solitude, som spiller en slags power/heavy metal uden dramatiske og musical-lignende indslags, men med vægten på det pumpende galopperende. De er endda også gode til det, og var det ikke for en svag sanger med en spinkel og anstrengt stemme, kunne In Solitude også have leveret et rigtigt fornuftigt album med 'The World. The Flesh. The Devil'.

Til gengæld kan masser af lækre soloer, et flair for ikke at misbruge den klassiske Iron-Maiden tredelte ga-da-gung-ga-da-gung-rytme og en rimelig portion skarptskærende omkvæd, kompensere meget for en trættende vokal langt hen ad vejen. In Solitude er et af den slags bands, der forstår at skue bagud og blive inspireret, dog uden at lyde originale, og alligevel får sit eget udtryk ved mikset af heaviness, og ikke alt for mange letkøbte melodier.

Tværtimod er det ofte lidt skævt og med en på ingen måde overproduceret lyd er det sådan set også forkert at kalde det for power-metal i det hele taget – det er nok kun et pejlemærke i forhold til at forstå, at In Solitude placerer sig et sted i nærheden af noget pompøst og storladent.

Som sådan kunne In Solitude altså være endt med et superlækkert og langt mere helstøbt produkt, hvis de bare fandt sig en fed sanger eller at samme fik øvet sig mere.